Babys søvn – gode råd til mere nattero

Babys søvn er et emne, der optager nybagte forældre meget. Det er hårdt for hele familien, hvis babys søvn er meget uregelmæssig. Der er mange faktorer, der spiller ind, når det gælder babys søvn, og mange af dem har man ringe eller slet ingen indflydelse på, såsom sygdom, smerter fra voksende tænder, mareridt osv. Men med den rette tilgang og en stor portion tålmodighed, kan I selv medvirke til at påvirke babys søvn i en positiv retning.

babys søvnKost og søvn
I de første måneder af barnets liv, er der en klar sammenhæng mellem kost og søvn. Jo større mæthedsfornemmelse, jo bedre er babys søvn. Når baby er helt lille, har mavesækken en begrænset kapacitet, der betyder flere gange amning eller sutteflaske i løbet af natten. Det er en periode, som alle familier skal igennem, og der er ingen genveje; det foregår i babys tempo.

Indret jer efter babys søvn
Dog kan I som forældre forsøge at indrette jer på en måde, så I får mest mulig gavn af babys søvn – hvor begrænset den end måtte være. Lad baby sove imellem jer, prøv amning i liggende stilling, hav skiftetøj liggende klar ved sengen, så I ikke behøver at stå op, hver gang baby gylper osv. I kan også eksperimentere med at skiftes til at sove med baby, så I får noget mere sammenhængende søvn. Når det er mors tur til at sove, kan hun eventuelt malke ud, så far kan give modermælk i en sutteflaske. Babys søvn er og bliver uregelmæssig i de første måneder, så det gælder om at finde nogle rutiner, der fungerer for jeres familie.

Skab rutiner
Det bedste råd, når det gælder forbedring af babys søvn er at skabe rutine. Gør det samme hver aften i samme rækkefølge. Genkendelse og vaner giver børn tryghed, og de indledende ritualer før babys søvn vil styrke bevidstheden om, at det er puttetid. Prøv for eksempel med et lunt karbad inden babys søvn. Varmt vand virker beroligende, og baby vil hurtigt vænne sig til, at efter bad er det tid til at sove. I kan også indlede babys søvn med en godnathistorie eller godnatsang. Rytmen i ordene eller melodien giver ro til barnet.

Gear langsomt ned
Undgå for meget aktivitet inden babys søvn. Sluk fjernsyn og musik. Dæmp belysningen. Tal roligt, lav stille aktiviteter og vis i det hele taget, at det snart er tid til at sove. Fjernsyn har en stressende virkning på børn. Undersøgelser viser, at fjernsyn inden sengetid forstyrrer babys søvn. Gør det til en vane at slukke på et bestemt tidspunkt hver aften.

Det rette sovemiljø
Sidst men ikke mindst kan du forbedre babys søvn gennem det rette sovemiljø. Sørg for at rummet hverken er for varmt eller for koldt. 16 til 18 grader er passende. Sparker baby dynen af, kan du give den en heldragt på, som holder arme og ben varme. Indret sovemiljøet efter babys alder. Nyfødte finder tryghed i et hule-lignende miljø, som minder om dengang, barnet lå i maven. Indret vuggen eller liften med et tæppe, en dyne eller en tyk sengerand. I takt med alderen bliver babys søvn mere urolig. Fra cirka 5 måneders alderen skal barnet have plads til at røre sig i søvne. Nu er det måske tid til at lægge barnet over i en tremmeseng, hvor der er mere plads. Babys søvn er altafgørende for barnets fysiske og psykiske udvikling, og der er derfor al mulig grund til at afsøge metoder, der gør nætterne mere rolige – til gavn for hele familien.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 6.1/10 (11 votes cast)
Babys søvn - gode råd til mere nattero, 6.1 out of 10 based on 11 ratings

Tags: , ,