Fakta om børnesår

Børnesår er meget almindelige, særligt hos børn i daginstitutioner. Symptomerne på børnesår er røde plamager eller kløende eksem, som udvikler sig til betændte blærer. Det er ikke farligt at have børnesår, men det er vigtigt, at de behandles hurtigt, så smittefaren mindskes, og sårene ikke når at brede sig og danne ar. Det kan godt være ubehageligt at have børnesår, da de kløer og svider, men det er meget forskelligt, hvor generede børn er af disse børnesår.

Hvad er børnesår?
Børnesår er hudinfektioner med bakterierne stafylokokker eller streptokokker. Da det som oftest er børn, der rammes af disse hudinfektioner, kaldes de for børnesår. I lægelige termer kaldes børnesår også for impetigo. Som regel starter udviklingen af børnesår med en lille rift, et rødligt udslæt eller mindre sår. Børnesår optræder typisk i ansigtet og på bagsiden af ørerne. I løbet af ganske kort tid udvikler børnesår sig fra rødlige områder til blærer med gulligt pus. Senere dannes der skorpe på såret. Børnesår er meget smitsomme og breder sig hurtigt til nye dele af kroppen.

Må barnet komme i institution, når det har børnesår?
Børnesår er som nævnt meget smitsomme, men det er kun i perioden, inden såret danner skorpe. Mange daginstitutioner har derfor en politik om, at barnet skal holdes hjemme, indtil samtlige børnesår har dannet skorpe. Så snart du opdager, at dit barn har børnesår, skal du kontakte lægen og få en receptpligtig medicin til behandling af huden. Som oftest fås denne medicin i form af desinficerende salve, som smøres direkte på alle børnesår. Husk god håndhygiejne for at undgå, at andre i familien smittes med børnesår. Voksne kan sagtens få børnesår også. Er der tale om et meget alvorligt tilfælde af børnesår kan det være nødvendigt at kombinere med antibiotika.

Særligt udsatte børn
Børnesår opstår ved at bakterierne kravler ind gennem en sprække i huden. Ødelagt hud er derfor langt mere modtagelig overfor børnesår. Det betyder, at børn, der i forvejen lider af hudsygdomme og skrøbelig hud har en større risiko for at blive smittet med børnesår. Det kan for eksempel være børn med fnat, skoldkopper eller børneeksem. Det gælder dog også i almindelighed, hvis dit barn har rifter, sår og insektbid. Kommer såret i kontakt med en finger, der har rørt ved et børnesår, kan bakterierne flytte fra en krop til en anden. Bakterierne tager bo under huden og forårsager en infektion i løbet af ganske kort tid.

Gode råd til forebyggelse af børnesår
Den bedste måde at undgå børnesår på er ved en grundig hygiejne. Klip barnets negle korte og gør det til en vane at vaske hænder ofte. Har I kendskab til florerende børnesår i skolen eller institutionen, kan den daglige håndvask kombineres med brug af sprit. Det er også en god idé at træne barnet i ikke at klø i sår, sutte på fingrene, pille næse, bide negle og lignende. Bakterierne fra børnesår er meget modstandsdygtige og kan nemt transporteres fra barn til barn. Husk derfor også, at barnet bør bruge sit eget håndklæde til gymnastik i skolen. Slutteligt skal det dog understreges, at eftersom børnesår er ekstremt smittefarlige, er det stort set umuligt helt at undgå dem, uanset hvor god hygiejne barnet og familien har.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Tags: , , ,