Fakta om svangerskab

Hvad er et svangerskab?

Svangerskab defineres som tiden fra befrugtning til fødsel. Et svangerskab varer cirka 270 dage, men det kan svinge nogle uger i hver retning, alt efter hvornår kvinden føder. Et svangerskab kan normalt påvises cirka 4-5 uger efter befrugtningen. Det kan ske gennem en graviditetstest i hjemmet eller hos egen læge. Det første symptom på svangerskab er normalt udeblevet menstruation, men der findes også en række andre symptomer, som kan indikere svangerskab.

Symptomer på svangerskab
Oplever du en eller flere af følgende symptomer, kan det være tegn på svangerskab: Kvalme, ømme bryster, hovedpine, madlede og stor træthed. Symptomerne kan være mere eller mindre kraftige, og nogle kvinder oplever slet ingen symptomer under deres svangerskab. For at få et svangerskab endeligt påvist, skal du kontakte egen læge, som laver en graviditetsprøve.

Afbrudt svangerskab
Det er langt fra altid, at et svangerskab bliver fuldført. For det første kan et svangerskab afbrydes med kirurgisk abort. Cirka 25 % af alle konstaterede svangerskaber bliver i Danmark afbrudt ved et kirurgisk indgreb. Derudover kan et svangerskab blive afbrudt af kroppen selv. Cirka 15 – 20 % af alle konstaterede svangerskaber afbrydes, fordi kroppen udstøder fostret. Årsagen kan være, at der er noget galt med moderkagen, livmoderen eller fostret selv. En sådan naturens afbrydelse af et svangerskab sker normalt indenfor de første 12 uger.

Forandringer, fysisk og mentalt
Et svangerskab medfører store omstillinger både mentalt og fysisk. Stort set samtlige kropslige funktioner hos den gravide kvinde bliver påvirket. Hjertet vokser, kroppen tilføres en ekstra liter blod, hormonerne raser osv. Derudover medfører et svangerskab mange psykiske og mentale forandringer – både hos kvinden og manden. Det kan være bekymringer om, hvorvidt barnet er rask, om parforholdet kan klare den store omstilling, tanker omkring egen barndom osv. I begyndelsen af et svangerskab er det primært de hormonrelaterede forandringer, der dominerer, mens det senere i et svangerskab er kropoplevelse og livssituationen, der overvejes og spiller ind.

De første måneder af et svangerskab
I løbet af et svangerskab udvikles det lille foster fra en encellet organisme til et menneske. I de første to måneder af et svangerskab dannes samtlige organer. Denne periode i et svangerskab er den mest sårbare. Fostret er meget følsomt overfor infektioner, giftstoffer, alkohol, rygning, lægemidler osv., og det er derfor vigtigt, at den gravide kvinde opretholder en fornuftig levevis under sit svangerskab. I modsat fald kan det føre til misdannelser.

Løbende kontrol
Under et svangerskab tilbydes en række gratis kontrol. Dels hos egen læge, dels hos en jordemoder. I Danmark tilbydes man desuden to gratis scanninger i forbindelse med et svangerskab. Den første ligger i uge 12 og den anden cirka midtvejs i graviditeten. Gennem de løbende kontroller under graviditeten, kan man holde øje med, om fostret udvikler sig normalt, og at alt forløber planmæssigt.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 4.5/10 (4 votes cast)
Fakta om svangerskab, 4.5 out of 10 based on 4 ratings

Tags: , ,