Hvad sker der i kroppen når man er gravid?

En graviditet betyder at din krop ændrer sig på en række punkter. Læs her hvad der sker i kroppen når man er gravid.

Hormonbalancen ændrer sig
Straks efter at den befrugtede ægcelle har sat sig fast i livmoderen, forandres den sædvanlige hormonsammensætning. Både kroppen og psyken påvirkes.

Det befrugtede æg danner hormonet hCG (humant choriongonadotropin), der sammen med æggestokkenes hormoner skaber grobund for graviditeten i livmoderen. Når moderkagen er dannet, producerer den også hormoner.

Hormonernes funktion er blandt andet at skabe vækstbetingelser for barnet.

Livmoderen vokser
En ikke-gravid livmoder er på størrelse med en lille pære. Den ligger helt nede i bækkenet bag skambenet. I løbet af graviditeten vokser den op til brystbenet. Den når højst op cirka en måned før fødslen. Herefter begynder barnets hoved at trænge dybere ned i bækkenet, og livmoderen sænker sig lidt.

Jordemoderen/lægen kan vise, hvordan man selv kan mærke, hvortil livmoderen når.

Moderkagen
Moderkagen begynder at dannes i de første uger efter, at ægget er blevet befrugtet. Herefter får barnet næring fra moderen gennem moderkagen. Moderkagen danner en slags filter mellem moderens og barnets blod. Filteret tillader ilt, næringsstoffer og også skadelige stoffer som for eksempel nikotin og alkohol at passere fra moderens blod over i barnets. Affaldsstoffer fra barnet passerer den anden vej og udskilles sammen med moderens egne affaldsstoffer. Moderens antistoffer kan passere gennem moderkagens filter over i barnets blod, og barnet er derfor frem til nogle måneder efter fødslen beskyttet mod visse sygdomme. Moderkagens overflader er dækket af to hinder, der omgiver barnet fuldstændigt, som en slags hule.

Navlesnoren
Navlesnoren består af 3 blodkar og noget stærkt, geléagtigt væv.

Når den er fuld af blod, får det geléagtige væv den til at virke spændstig. Det ene blodkar bringer frisk blod med ilt, næring, antistoffer og en række fremmede stoffer, for eksempel alkohol og medicin, til barnet fra moderkagen. De to andre blodkar bringer barnets blod tilbage til moderkagen, hvor affaldsstofferne trænger over i moderens blod.

Ved fødslen er navlesnoren cirka 50-80 cm lang. Nogle børn fødes med navlesnoren løst om halsen, uden at det betyder noget.

Fostervandet
Fostervandet dannes i fosterhinderne, i barnets hud og slimhinder. Barnet tisser i fostervandet og drikker af det, således at fostervandet hele tiden udskiftes og til dels renses via barnet.

Mængden af fostervand stiger med graviditetens længde. I uge 12 er der cirka 60 ml, i uge 20 knapt 1/2 liter og ved fødselstidspunktet cirka 1 liter. Fostervandet er klart, måske let gulligt. Vandet gør det let for barnet at bevæge sig i livmoderen.

Vandet er også med til at beskytte barnet mod stød udefra.

Brysterne
Mælkekirtlerne i brysterne begynder at vokse allerede tidligt i graviditeten. Derfor føles brysterne ømme og tunge.

Hos nogle gravide kvinder ses blodårerne under huden på brysterne tydeligere end sædvanligt. Brystvorterne bliver som regel lidt mørkere på grund af forandringer i hudens farvestoffer.

Forandringerne skyldes blandt andet hormonerne fra moderkagen.

Små bryster/store bryster
Små bryster producerer lige så meget mælk som store bryster. Det, som fylder i brystet, hvis det er stort, er fedtvæv og bindevæv. Kirtelvævet, hvor mælken produceres, varierer kun lidt i størrelse fra kvinde til kvinde, og har intet med brystets størrelse at gøre.

Indadvendte brystvorter
De allerfleste kvinder med flade eller indadvendte brystvorter vil kunne amme. Brystvorternes facon er ikke så vigtig, som man tidligere troede. Brystvorternes form ændrer sig ofte omkring tiden for barnets fødsel. Det er tit et spørgsmål om øvelse for mor og barn i begyndelsen af ammeperioden. Når barnet har godt fat på brystet, trækker det automatisk brystvorten mere frem. Barnet skal måske have mere tid, før det finder ud af at få fat på brystet.
Det hjælper ikke at trække brystvorterne frem i løbet af graviditeten. Tal med din jordemoder eller sundhedsplejerske, hvis du er bekymret for, om dine brystvorter egner sig til amning.

Hærdning af brystvorter
Tidligere har man anbefalet at hærde brystvorterne i graviditeten (gnide, gnubbe, smøre, trække frem eller frottere). Der er intet, som tyder på, at hærdning af brystvorterne under graviditeten kommer til at ændre på det efterfølgende ammeforløb (give mindre ømme brystvorter etc.).
Hvis du vil forberede dig på amningen, er det væsentlige den mentale forberedelse.

 

Forandringer i huden
Farvestoffet i huden påvirkes af hormonforandringerne. Derfor får mange gravide kvinder flere fregner eller mørkfarvede pletter, specielt i ansigtet. Fra navlen og ned mod skambenet kan hos nogle gravide kvinder ses en brun stribe. Brystvorterne og området omkring dem bliver også mørkere. Disse forandringer forsvinder efter fødslen.

Graviditetsstriber
På maven, hofterne, lårene og/eller brysterne kan der komme arlignende striber. Det skyldes, at det øverste hudlag skrider til side, så det underliggende bindevæv ses. Dette skyldes blandt andet hormonpåvirkninger.

Det hjælper ikke at smøre maveskindet med creme eller støtte maven med forskellige former for specialudviklet støttende tøj.

Striberne bliver hvide og mindre tydelige efter fødslen, men de forsvinder ikke helt.

Hudkløe
Kløe i huden kan skyldes påvirkning af leveren. Tal altid med din jordemoder, hvis du har hudkløe. Det er som regel et harmløst fænomen, men det kan genere. Det kan især klø på maveskind, håndflader og fodsåler. Kløen kan eventuelt mildnes med fugtighedscreme.

Vægten stiger
Gravide kvinder skal tage mellem 10 og 15 kg på under graviditeten, nogle kvinder tager mere på. Den nødvendige vægtstigning fordeler sig ved slutningen af graviditeten på: et barn på cirka 3.5 kg, fostervand omkring 1 l = 1 kg, moderkage 0,5 – 0,7 kg, livmoder og ekstra vægt i brysterne ca. 2 kg, øget blodmængde 1,5 kg, mere vævsvæske end sædvanligt 1,5 kg, øget væske i kroppen i øvrigt samt fortykkelse af fedtlaget cirka 2 – 4 kg. Alt i alt en betydelig forøgelse af vægten fra før du blev gravid. Der stilles derfor store krav til den mad, du spiser. Det er alligevel ærgerligt at tage alt for mange kilo på under graviditeten ved at spise forkert. Det er derfor en god idé, at du sætter dig lidt ind i, hvad det vil sige at spise sundt.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 7.8/10 (4 votes cast)
Hvad sker der i kroppen når man er gravid?, 7.8 out of 10 based on 4 ratings