Motoriske reflekser hos babyer

I de første måneder er babys motorik præget af reflekser. Allerede under graviditeten sker der en udvikling og fuldendelse af babys reflekser. Babys reflekser er livsnødvendige, da de beskytter barnet i tilfælde af sygdom, og hvis hovedet kommer under vand. Babys reflekser er også den afgørende faktor for en succesfuld amning, og sidst men ikke mindst danner babys reflekser grundlag for den første spæde kommunikation med omverdenen.

motorikSøge bryst-refleks
Den første af babys reflekser der kommer i brug er søge bryst-refleksen. Så snart den nyfødte baby lægges på moderens bryst, vil denne refleks aktiveres, og baby vil søge efter moderens bryst. Hvis man stryger baby på kinden, vil den automatisk dreje hovedet. Søge bryst-refleksen sidder langs kinden fra øret ind mod munden og forsvinder i løbet af de første 3 måneder.

Sutterefleks
Så snart baby har fundet brystet, aktiveres endnu en af babys reflekser, nemlig sutterefleksen. Sutterefleksen udløses ved berøring af tunge, gane eller læber. Hvis du stikker en finger i babys mund, vil den automatisk gribe om den og begynde at sutte. Blandt babys reflekser er sutterefleksen en af dem, som udvikles allerede i fostertilstanden. Mens baby ligger i maven, vil den sutte på sine egne fingre og tæer og således træne evnen til at sutte. Sutterefleksen forsvinder, når baby ikke længere bliver ammet eller får sut.

 

Synkerefleks
Med til babys reflekser relateret til spisning hører også synkerefleksen. Denne refleks aktiveres, når mælken rører den bagerste del af ganen. Synkerefleksen er en af de eneste af babys reflekser, der bevares hele livet.

Motoriske reflekser
Med til babys reflekser hører en række motoriske, automatiserede bevægelser. Den toniske halsrefleks gør, at når barnet strækker armen ud, vil hovedet samtidig dreje til samme side. Refleksen er aktiv fra omkring 2. uge til og med 3. måned. Mororefleks gør, at barnet strækker sine arme og ben ud fra kroppen og samtidig spreder fingrene i tilfælde af høje lyde eller fornemmelsen af at falde. Denne refleks forsvinder ved 4 måneders alderen. Gangrefleksen gør, at barnet laver ganglignende bevægelser, hvis det holdes oprejst uden vægtbæring på fødderne. Denne refleks aftager efter cirka 2 måneder. Motorikken er meget afhængig af babys reflekser i de første måneder, idet de er med til at opbygge den nødvendige styrke af muskler og led.

Smilerefleks
En af de mest kendte af babys reflekser er den såkaldte smilerefleks. Ved berøring i mundvigen eller hen over læberne smiler barnet reflektorisk. Denne refleks afløses senere af det bevidste smil, typisk omkring 6. uge. Smilerefleksen danner grundlag for barnets første kommunikation med omverdenen. Det bevidste smil er en afgørende del af relationsdannelsen mellem baby og forældre, og afsættet tages i smilerefleksen.

Andre reflekser
Øvrige eksempler på babys reflekser er blandt andet blinkerefleksen, som aktiveres ved pludselige bevægelser eller høje lyde. Hoste- og nyserefleksen, som hjælper til at rense babys luftveje og svælglukningsrefleksen, som aktiveres, hvis babys hoved kommer under vand.

Tags: , , ,



Pages

Categories