Nogle af verdens mest kendte forældre er strenge forældre

Hvis man stiller spørgsmålet om, hvem der er det mest kendte forældrepar i verden, så vil rigtig mange nok svare: ”The Beckhams” eller bare David og Victoria Beckham. Ikke alene er de kendte. De mangler helt sikkert heller ikke penge og må utvivlsomt betegnes som mangemilliardærer, men det betyder bare ikke, at deres børn behandles som prinser og prinsesser. Spørger man stjernerne selv, så er de strenge forældre, og det betyder blandt andet, at børnene skal arbejde for deres lommepenge.

Beckham

Foto: friskytuna

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Er der nogen, der ikke kender David Beckham og familie?

David Beckham fyldte 40 i maj i år, og hans udfoldelser på grønsværen er, hvad han er mest kendt for. Vi lavede en lille søgning tilbage i de gamle og helt frem til alle de seneste sportsnyheder for at få en idé om, hvad hans lange karriereforløb har budt på. Karrieren begyndte i Premier League klubben Manchester United, hvor han første gang skrev kontrakt med klubben tilbage i 1991. Han var en fast bestanddel af klubben og truppen i mere end 10 år, men i 2003 skiftede han overraskkende til den spanske kongeklub Real Madrid. Endnu mere overraskende blev det herefter til et smut til USA. Karrieren som fodboldspiler blev afsluttet med et ophold i Italien og til allersidst i Frankrig. Beckham var naturligvis også en vigtig del af det engelske landsholdsmandskab i perioden fra 1996 til 2009, og her blev det til hele 115 kampe med 17 mål. En fodboldkarriere, som måske overstråler rigtig mange andre spillere, står dog ikke alene, for David Beckham har også fået ros for sin tøjstil af medierne. Ægteskabet med det tidligere Spice Girl-medlem Victoria Beckham har naturligvis også været genstand for megen opmærksomhed. Victoria Beckham selv har også haft en karriere ved siden af karrieren som Spice Girl, og hun står blandt andet bag undertøjsmærket Victoria’s Secrets, som du måske kender.

David og Victoria har ikke mindre end 4 børn, hvor det yngste er datteren Harper Seven. Herudover har de 3 drenge.

Beckhams familie om børneopdragelse

Man kunne forestille sig, at børnene af forældre, der er mangemilliardærer, kunne have en nem opvækst, og udtrykket at være født med en guldske i munden kunne måske ramme meget præcist. David Beckham oplyser dog i et interview med BBC, at børnene ikke skal tage alt for givet, og at de får lov til at arbejde for deres lommepenge. Det er naturligvis bare småting, men knægtende skal i hvert fald rydde op efter sig selv, og blandt andet skal de selv sætte i opvaskemaskinen, rede seng osv. osv. Sker det ikke, så er der bare ingen lommepenge.

Dette har ifølge David baggrund i, at han selv og Victoria også har fået en streng opdragelse, og de mener, at det er den rigtige måde at opdrage børn på. David tilføjer dog, at Victoria efter hans opfattelse alligevel kan være lidt for blød. Sker det, så må han selv tage over. Det er måske ikke så mærkeligt og måske også et billede, som mange mere almindelige mennesker kan nikke genkendende til. Det er jo altid ganske sjovt at tænke på, at livet i sådan en familie i hvert fald på nogle måder ikke adskiller sig fra så mange andre.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 8.0/10 (1 vote cast)
Nogle af verdens mest kendte forældre er strenge forældre, 8.0 out of 10 based on 1 rating