Smertelindring under fødslen

Behovet for smertelindring er forskelligt fra kvinde til kvinde. Nogle kvinder ønsker helst ikke medicinsk smertelindring. Andre kvinder ønsker gerne medicinsk smertelindring som supplement til ikke-medicinsk smertelindring. Læs om begge metoder her.

Det kan være svært, især ved første fødsel, at tænke sig til, hvad du får brug for. Der er mange forskellige muligheder for medicinsk smertelindring (efter behov og hensyntagen til barnet). Det er godt at kende til dem inden fødslen.

Alle kvinder støttes i at bruge afspændingsteknik, vejrtrækning og andre metoder, der bruger kroppens egne kræfter. Ved afspænding koncentrerer kvinden sig om, at det ikke skal gøre alt for ondt.

Afspænding
Nogle kvinder kan (eller kan lære at) koncentrere sig så stærkt om afspænding i kroppen, at dette virker smertelindrende. På førfødselskurser undervises ofte i afspændingsteknik. Der findes forskellige afspændingsteknikker. Men fælles for dem er, at kvinden med sine tanker styrer sin krop frem mod afspænding. Du kan øve dig på afspænding.

Manden, anden ledsager eller jordemoderen kan hjælpe dig med afspændingen.

Vejrtrækning

Teknikker
Mange fødende kvinder har stor glæde af at bruge en vejrtrækningsteknik, gerne kombineret med afspænding. Vejrtrækningsteknik kan også trænes under graviditeten.

Kvindens egen måde at trække vejret på
Nogle kvinder har det bedst med at følge deres egen vejrtrækning. Den vil som regel ændre dybde og rytme i løbet af fødslen.

Det er godt at få støtte til vejrtrækningen under fødslen, hvad enten du vælger at bruge en bestemt teknik eller at følge din egen rytme.

Bevægelse
Bevægelse af kroppen er for mange kvinder et godt modsvar til veens smerte. Se illustration af nogle forslag til ve- og hvilestillinger, som giver mulighed for bevægelse under fødslen.

Et varmt bad
Et almindeligt brusebad eller et karbad giver som regel velbehag, afslapning og derved en form for smertelindring. Det varme vand fra bruser eller bad kan give en rar afslapning i hele kroppen. Du kan gå i bad når som helst under udvidelsesperioden. Nogle fødesteder har fødekar, der gør det muligt for den fødende kvinde, at tilbringe udvidelsesperioden her, hvis det er rart og lindrende at være i det varme vand.

Hårdt opvredne, varme vaskeklude lagt der, hvor det gør ondt, kan også lindre.

Det er fælles for afspændings- og vejrtrækningsteknikker, bevægelse og bad, at du selv er aktiv. Den fornemmelse betyder meget for de fleste fødende kvinder, samtidig med at kroppens eget modsvar til smerten ikke forstyrres.

Lattergas
Lattergas er en indåndingsbedøvelse, der gives gennem en maske. Lattergas blandes med mere eller mindre ilt og kan derved få svagere eller stærkere virkning.

Virkningen er smertestillende og samtidig let sløvende. Nogle beskriver det sådan: Man mærker veen, men man bliver lidt ligeglad med den. Man kan trække vejret i masken på samme måde, som man plejer, eller man kan bruge en vejrtrækningsteknik. Den sløvende virkning kommer hurtigt og forsvinder hurtigt, hvis man ikke har taget for meget. Imellem veerne føler man sig klar i hovedet.

Pethidin
Pethidin kan være en hjælp, hvis kvinden tidligt under fødslen er udkørt og forpint.

Virkningen er sløvende og kraftigt smertelindrende. Det betyder at medicinen kan påvirke barnet efter fødslen, da medicinen passerer over i barnet via moderkagen. Barnet kan være sløvt, når det skal i gang med at amme, og den første vågenperiode, barnet har lige efter fødslen, kan være påvirket af den stærke medicin. Det kan være svært at få øjenkontakt med det nyfødte barn, og sutterefleksen kan være svagere end normalt i den første tid.

Pethidin gives som regel som indsprøjtning. Virkningen kommer efter ti til femten minutter. Det er forskelligt, hvor længe virkningen holder sig.

Man vil helst undgå at give medicinen sent under fødslen, fordi barnets vejrtrækning også kan være påvirket af medicinen, når det lige er født. Der findes dog en modgift, som barnet kan få, hvis det skulle være nødvendigt.

Rygmarvsbedøvelse
Denne form for smertelindring tilbydes kvinder, der har usædvanlig stærke smerter under fødslen. Ved hjælp af et tyndt plastikrør sprøjtes et lokalbedøvende stof ind i rygsøjlens nederste del imellem de hinder, der er uden om rygmarven. Herved blokeres de nerver, der går til underlivet og benene. Indsprøjtes der tilstrækkelig meget lokalbedøvende stof, kan kvinden opnå fuldstændig smertefrihed. Det er nødvendigt, at kvinden har et drop i armen og et tyndt, blødt plastickateter i urinblæren.

Nogle fødende kvinder får lagt en type rygmarvsbedøvelse, som tillader at hun kan gå oppe. For andre fødende kvinders vedkommende tilbydes en bedøvelse, hvor kvinden må blive liggende i sengen. Mod slutningen af fødslen, når presseperioden nærmer sig, kan man stoppe eller nedsætte tilførsel af bedøvelse til plasticrøret. Så vil den fødende kvinde kunne arbejde aktivt med i presseperioden.

I nogle tilfælde er den fødende kvinde så følelsesløs i underlivet, at det kan være vanskeligt at mærke presseveerne. Dette kan medføre, at det kan være svært at presse aktivt med, og presseperioden kan blive længere end normalt. I nogle tilfælde må man lade barnet fødes ved hjælp af sugekop.

Rygmarvsbedøvelse lægges af en narkoselæge. I uheldige tilfælde kan der opstå bivirkninger i form af kraftig hovedpine, der behandles med fladt sengeleje, indtil smerterne er væk (op til et par døgn).

Tilbudene om rygmarvsbedøvelse er forskellige fra fødested til fødested. Det kan derfor være godt at få yderligere informationer om tilbudene ved det fødested, hvor fødslen skal foregå. Jordemoderen vil kunne give oplysningerne ved konsultationerne under graviditeten.

Pudendusblokade og anden lokalbedøvelse
I den allersidste del af presseperioden kan pudendusblokade være en hjælp for kvinder, der er bange for udspilingsfornemmelsen.

Pudendusblokade er en lokalbedøvelse. Den lægges ved indsprøjtning i højre og venstre side ret højt oppe i skeden. Der bruges et indføringsrør til kanylen. Selve stikket går kun en halv centimeter ind i vævet.

Blokaden bedøver den nederste del af skeden og mellemkødet.

Kvinden mærker ikke barnets passage gennem skeden. Der er en risiko for, at kvindens fornemmelse af pressetrangen kan blive mindre, når blokaden er lagt. Derfor bliver presseperioden sommetider længere, når der bruges pudendusblokade.

Ved evt. syning vil kvinden være smertefri ved denne blokade. Pudendusblokade eller anden lokalbedøvelse kan også lægges efter barnets fødsel, hvis der skal sys.

Andre smertelindringsmetoder
Ved nogle fødesteder tilbydes der også andre former for smertelindring. Det drejer sig f.eks. om indsprøjtning af en smule sterilt vand i selve huden flere steder over lænden. Derved dannes nogle små vandblærer, steriltvandspapler også kaldet “bistik”.

En metode, hvor kvindens nerver stimuleres elektrisk, virker også smertelindrende. Denne metode kaldes transcutan nervestimulation. Der eksperimenteres også med akupunktur og zoneterapi på nogle fødesteder samt forskellige former for massage.

Kan jeg få smertelindring, hvor jeg føder?
Du kan få støtte til afspænding og vejrtrækning, hvor du end vælger at føde. De fleste fødesteder kan tilbyde ovenstående medicinske smertelindringsmetoder. Dog er det ikke muligt at få rygmarvsbedøvelse ved alle fødesteder. De metoder, som er nævnt i afsnittet om andre smertelindringsmetoder, har forskellig udbredelse.

Ved hjemmefødsel er der sjældent brug for ret megen smertestillende medicin. Det kan muligvis være fordi kvinder, der vælger at føde hjemme, føler en tryghed ved at være i egne omgivelser under fødslen. Det får kvinden til at slappe af. En jordemoder må give lattergas og lokalbedøvelse i hjemmet.