Svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning, også kaldet præeklampsi, er en sygdom under graviditeten, hvis egentlige årsag er ukendt. Der er mange teorier – man kalder derfor svangerskabsforgiftning for de tusind teoriers sygdom.

Svangerskabsforgiftning er karakteriseret ved:

  • Forhøjet blodtryk.
  • Æggehvidestof i urinen.
  • Er ofte ledsaget af væskeansamlinger i kroppen.

Hyppighed
Svangerskabsforgiftning forekommer hos 5% af de gravide kvinder. Det svarer til, at der er mellem 3.000 og 4.000 tilfælde per år i Danmark – langt de fleste er lette tilfælde, og relativt sjældent udvikler situationen sig således, at sygdommen kan blive livstruende for såvel mor som det ventede barn.

Sygdommen forekommer mest hos:

  • Førstegangs-fødende.
  • Risikoen stiger, hvis kvinden i forvejen har forhøjet blodtryk eller er overvægtig.
  • Ses hyppigst hos kvinder, hvis mor eller søster har haft svangerskabsforgiftning.
  • Har man én gang haft svangerskabsforgiftning, er der en øget risiko for at få det igen i næste graviditet.
  • Har man ikke tidligere haft svangerskabsforgiftning, falder risikoen for at udvikle sygdommen i de næste graviditeter.
  • Mærkeligt nok, synes der at være én ting, der beskytter mod svangerskabsforgiftning, og det er tobaksrygning – men denne positive effekt kan ikke ophæve de andre ulemper, der er i forbindelse med rygning og graviditet.


Årsager til svangerskabsforgiftning
Den i øjeblikket almindeligt accepterede teori bag sygdommen er:

  1. At der i cellerne i moderkagen dannes en eller anden giftig substans, der fremkalder en irritation af alle de celler, der beklæder indersiden af moderens samtlige blodkar.
  2. Denne irritationstilstand får blodkarrene til at trække sig sammen, hvorved moderen får forhøjet blodtryk.
  3. Blodkarrene bliver desuden utætte, og derfor dannes der væskeansamlinger i vævene, og der siver æggehvidestof ud i urinen.

Sygdommen grundlægges allerede tidligt i graviditeten, idet den proces, hvorved ægget sætter sig fast i livmoderen, bliver forstyrret, og man får på den måde fra starten af graviditeten grundlagt en påvirket funktionen af moderkagen.

Symptomer på svangerskabsforgiftning
Ofte mærker den gravide ingenting. De symptomer, den gravide efterhånden kan få, knytter sig først og fremmest til det forhøjede blodtryk. Der kan komme gener med:

  • Almen utilpashed.
  • Hovedpine.
  • Flimren for øjnene og synsfeltdefekter.
  • I nogle situationer ses skummende urin på grund af det høje æggehvideindhold i urinen.
  • Der kan komme hævelse på grund af væskeansamling i kroppen (ødemer). Væske i kroppen sidder ofte i begyndelsen på fødderne, men karakteristisk for svangerskabsforgiftning er, at det senere sætter sig på hænder og i ansigtet. Væsken i kroppen kan engang imellem være svær at se, men der er tegn til, at man opbygger ødemer, hvis vægten stiger mere end 500 gram om ugen i gennemsnit.
  • Ved et sværere sygdomsforløb får man ubehag i form af trykken for brystet, åndenød og sugende smerter opadtil i maven (lidt ligesom ved mavesår).

Barnet bliver også påvirket af svangerskabsforgiftning. På grund af sammentrækning af blodkarrene hos moderen bliver blodforsyningen til moderkagen for lille, og typisk vil barnet derfor ikke vokse normalt (man siger, at barnet bliver vækstretarderet). Maven vil være for lille, og barnet vil sparke mindre end normalt.

Forløb
Sygdommen vil afsløres ved ovenstående symptomer eller ved, at der ved de rutinemæssige graviditetskontroller påvises:

  • Forhøjet blodtryk.
  • Protein i urinen og/eller væske i kroppen.

Engang imellem har sygdommen et voldsomt forløb, hvor der:

  • Kan komme forandringer i salt- og vandbalancen i kroppen.
  • Kan komme forstyrrelser i blodets størkningsmekanisme.
  • Kan udvikle sig tegn på svigtende nyre- og leverfunktion.
  • Situationen kan i sjældne tilfælde udvikle sig til et multi-organ-svigt-syndrom, hvorunder der tillige er påvirket hjerte- og lungefunktion, og der kan opstå universelle kramper (fødekramper).

Undersøgelser
I forbindelse med graviditetskontrollerne foretages der:

Hyppig måling af blodtryk og undersøgelse for protein i urinen (specielt i den sidste tredjedel af graviditeten).

Ved hyppig vejning af en kvinde, der mistænkes for svangerskabsforgiftning, kan man få indtryk af, om der er ved at komme vand i kroppen – ødemer.

Man kan tage blodprøver til undersøgelse af vand- og saltbalancen, leverfunktionen, nyrefunktionen og blodets størkningsforhold.

Man kan desuden lave undersøgelser for at vurdere barnets tilstand – der foretages ultralydsscanning med henblik på vurdering af barnets vægt og vækst, fostervandsmængde og måling af blodgennemstrømningen i navlesnoren.

Desuden foretages der ofte en registrering af fosterets puls og eventuelle veer (et kardiotokogram) – denne undersøgelse er med til at give et indtryk af fosterets velbefindende.

Hvad kan man selv gøre ?
Desværre findes der ingen effektiv måde, hvorpå man kan undgå svangerskabsforgiftning. Visse ting har man dog selv en vis indflydelse på:

  • Undgå overvægt og tab eventuelle overflødige kilo FØR en planlagt graviditet.
  • Følg helbredsundersøgelserne hos lægen og jordemoderen.
  • Hold øje med ens krop og signaler herfra.
  • Hvis man får en kost, som er meget kalkfattig, kan man overveje dagligt kalktilskud.


Pages

Categories