Hvordan sammensætter du den bedst mulige babymad, så dit barn får den rette ernæring? Grundlaget for dit barns spisevaner bliver skabt gennem den babymad, som barnet får i de første leveår. Babymad har stor betydning for barnets vækst, udvikling og sundhed. Ensidig babymad fører til fejlernæring og øget risiko for kræsenhed. Her på siden kan du finde råd til, hvordan du sammensætter den bedst mulige babymad, og hvordan du nemt og hurtigt kan lave din babymad selv.
Fedtstof i maden
Husk altid at tilsætte fedtstof i din babymad. Børn skal bruge masser af energi til at vokse, udvikle sig og lege. Denne energi får de gennem deres babymad. Men små børn indtager relativt små mængder mad sammenlignet med deres store behov for energi. Derfor er det nødvendigt, at du tilsætter ekstra feststof i din babymad. Fedtstoffet kan bestå af sødmælk, smør eller olie. Brug altid økologiske planteolier, som er rige på de sunde enkeltumættede fedtstoffer. På den måde sikrer du dig, at din babymad indeholder rigeligt med sundt fedtstof.
Husk ekstra fedtstof
Fedtstoffet i din babymad er også med til at udvikle barnets hjerne. Vores hjerne består primært af fedt, og da barnets hjerne skal vokse og udvikle sig meget i de første år, er det altafgørende med masser af god fedtstof i din babymad. Men husk, at du skal bruge det sunde fedtstof i din babymad. Ikke bacon, pommes frites, kage og andre usunde kalorier. Da babys mave endnu er meget lille, er der kun plads til ganske lidt babymad ad gangen, så det gælder om at prioritere den bedst mulige næring.
Skemad
Når barnet er 4-6 måneder gammelt, er det i stand til at spise med ske. Du kan nu variere din amning med babymad i alverdens varianter. Det er en god idé at starte med babymad i form af havregrød, øllebrød eller hirsegrød. Grød er god, sund og meget mættende babymad, som er med til at forbedre barnets nattesøvn, idet der bliver længere mellem måltiderne. Det lille barn vil som oftest synes det er spændende at blive introduceret for babymad, men husk, at amningen stadig udgør den vigtigste del af barnets kost, indtil det bliver 6 måneder.
Frugt og grønt
Frugt og grøntsager kan indgå i din babymad, fra barnet er cirka 4 måneder gammelt. I starten kan du lave babymad i form af kogt mos, senere frugt og grønsager i små stykker. Så snart baby får tænder, kan du variere din babymad med rå grønsager, som barnet selv kan tygge. Frugtmos er sund og velsmagende babymad, der egner sig fint til mellemmåltider og desserter. Vær dog opmærksom på først at introducere frugtmos, når barnet har vænnet sig til grød, grøntsagsmos og andre mere mættende former for babymad. I modsat fald risikerer du, at baby vrænger på næsen af alt, som ikke er sødt.
Varieret babymad
Når barnet bliver lidt ældre, typisk fra 6-7 måneders alderen, kan du eksperimentere mere med din babymad og introducere forskellige slags kød og æg, små stykker rugbrød med leverpostej og så videre. Varieret babymad er vigtig, både for at sikre barnet alle de nødvendige vitaminer og mineraler, men også for at vænne barnet til forskellige smage, dufte og konsistenser. Vær derfor ikke bange for at prøve dig frem og lave forskellig babymad.