Det sker der med barnet under fødslen

Det er af naturlige årsager svært at sige noget præcist om, hvad der sker i barnet under fødslen. Dog ved man, at det er en anstrengende og hård oplevelse, som koster barnet mange kræfter, og som kan virke skræmmende, måske endda traumatiserende, men som også er meget stimulerende. For barnet under fødslen er det bedst med en vaginal fødsel. Det er det mest naturlige for barnet, og der er en lang række fysiologiske og psykologiske mekanismer, som aktiveres i både moren og barnet under fødslen, når denne foregår via skeden.

Sådan kommer barnet ud
Når barnet under fødslen trænger ned gennem bækkenet og ud gennem livmodermunden, sker der mange forskellige ting med barnets krop, som gør det i stand til at trænge ud gennem den smalle fødselskanal. Mens barnets under fødslen baner sig vej, presses barnets brystkasse sammen, så den væske, der ligger i lungerne, siver ud. Derudover vil barnets hoved tilpasse sig den smalle fødselskanal ved, at hovedplanerne forskydes. Barnet under fødslen har endnu ikke sammenvoksede knogler i hovedet, og det gør det muligt for hovedet at forme sig efter morens fødselskanal. Barnets hoved tager ikke skade af trykket, og det vil rette sig kort efter fødslen.

Hormoner styrker barnets modstandskraft
Barnet under fødslen er altså under et hårdt fysisk pres, og derfor producerer binyrerne en masse hormoner, som gør barnet i stand til at klare fødslen. Disse hormoner styrker barnet både fysisk og psykisk og kan måles kontinuerligt på barnet under fødslen. Under sidste del af veerne, vil barnet ofte få mindre ilt, hvilket betyder, at hjertelyden kan falde lidt. Det er ikke farligt, så længe hjertelyden ikke bliver for langsom eller forsvinder. For at sikre sig, at barnet under fødslen trives, lytter jordemoderen hele tiden efter hjertelyd.

I tilfælde af komplikationer
Hvis det registreres, at barnet under fødslen er negativt påvirket og enten har faldende hjertelyd, iltmangel eller andre komplikationer, vil jordemoderen holde ekstra øje med barnets tilstand, og om nødvendigt beslutte, at et kejsersnit er ønskværdigt. Mange mindre komplikationer med barnet under fødslen kan dog klares med for eksempel iltmaske, bedre vejrtrækning, smertelindring og anderledes fødestillinger.

Faresignaler
Tegn på komplikationer hos barnet under fødslen kan være grønt fostervand, der siver ud, faldende hjerterytme eller lav pH-værdi i blodet. Disse tegn kan indikere iltmangel eller stress hos barnet under fødslen. Registreres et eller flere af disse tegn, vil jordemoderen overvåge barnet under fødslen og sikre sig, at alt forløber planmæssigt uden risici for hverken barn eller mor.

Undersøgelser af barnet under fødslen
Er jordemoderen i tvivl om noget omkring barnet under fødslen, kan der foretages en CTG-undersøgelse eller en STAN-analyse. En CTG-undersøgelse kaldes også et cardiotokografi eller en hjertelydsstrimmel. Her måler man livmoderens sammentrækninger og hjerterytme på barnet under fødslen, eller inden fødslen sætter i gang. En STAN-analyse fortæller om hjerterytmen på barnet under fødslen og giver et fingerpeg om barnets påvirkning.

Hvis barnet skal hurtigt ud
En tredje måde at vurdere barnet under fødslen er ved at tage en blodprøve fra barnets hoved gennem morens skede. Denne prøve kan fortælle pH-værdien i barnets blod, og dermed om barnet har brug for at blive født hurtigt. Viser en af disse tre målinger tegn på komplikationer hos barnet under fødslen, vil man som oftest hjælpe barnet ud med tang, sugekop eller kejsersnit.

Tags: fødsel, kejsersnit