Er dit barn sengevæder?

Cirka hvert femte barn over 6 år er sengevæder. At være sengevæder vil sige, at barnet tisser ufrivilligt i sengen om natten. Tilstanden er arvelig, men ellers har man ikke ret stort kendskab til, hvorfor et barn bliver sengevæder. Årsagerne kan både være fysiske og psykiske. Af psykiske årsager kan nævnes forældrenes skilsmisse, problemer i skolen, dødsfald i familien eller andre traumatiske oplevelser. Fysiske årsager kan eksempelvis være blærebetændelse eller sukkersyge.

Det antidiuretiske hormon
Baggrunden for at et barn bliver sengevæder er et misforhold mellem den mængde urin, barnet danner om natten og den mængde urin, som barnets blære kan rumme. De fleste børn vågner, når blæren er fyldt, hvorimod en sengevæder ikke vågner, og derfor tisser i sengen. Mængden af urin, som barnet danner om natten afhænger dels af, hvad barnet har drukket inden sengetid, dels af et hormon, kaldet det antidiuretiske hormon. En sengevæder kan i nogle tilfælde danne utilstrækkeligt med dette hormon, eller måske er blæren ikke fuldt udviklet endnu.

Hvis problemet fortsætter
Langt de fleste børn stopper af sig selv med at være sengevæder. Det kommer automatisk, og kun cirka 2 % er stadig sengevæder i teenagealderen. 1 % fortsætter med at være sengevæder livet igennem. Forsvinder problemet ikke af sig selv, findes der i dag to effektive behandlingsmetoder, nemlig medicin og vækkealarm.

Behandlingsformer
Er dit barn sengevæder, kan I forsøge med medicinsk behandling, som indebærer et tilskud af det antidiuretiske hormon. Medicinen er effektiv, men en del børn får ufrivillig natlig vandladning igen, når den medicinske behandling ophører. Den anden metode består af en såkaldt vækkealarm, som aktiveres, når lagenet bliver vådt. Denne metode hjælper barnet til en forståelse af, hvornår blæren er fyldt og er en effektiv behandlingsform uden bivirkninger. I kan også som forældre prøve at vække barnet om natten og hjælpe det på toilettet. Forsøg desuden at holde igen med drikkevarer inden sengetid og lad lægen undersøge barnet for eventuel sukkersyge eller andre fysiske forklaringer.

Støt barnet
Selvom det ikke er farligt at være sengevæder, er der en lang række psykiske og følelsesmæssige bivirkninger forbundet med tilstanden. Barnet kan føle sig hæmmet og vil måske sige nej til lejrskoler og overnatninger hos kammerater af frygt for at blive mobbet. Fortsætter barnet med at være sengevæder op i teenageårene, vil det desuden influere på kærlighedslivet. Det er vigtigt, at I som forældre tager problemet alvorligt og ikke skælder barnet ud eller på anden måde bidrager med følelser af skam eller skyld. Denne følelse vil i mange tilfælde forværre både problemet og de medfølgende psykiske hæmninger.

Tags: sengevæder, tisser i sengen, vækkealarm