Grønt fostervand – hvad betyder det?

En fødsel kan af mange forskellige årsager udvikle sig kompliceret. Komplikationer varierer meget, både med hensyn til risici for mor og barn, og for hvilken indsats der er nødvendig. Eksempler på komplikationer kan være forkert fosterstilling, iltmangel under fødslen, grønt fostervand, fastsiddende moderkage, for sen eller tidlig fødsel. Nogle gange er man forberedt på mulige komplikationer allerede under graviditeten, mens andre komplikationer opstår under fødslen.

Sivende grønt fostervand
Mange fødende kvinder bliver forskrækkede over grønt fostervand. Fostervand er normalt helt klart, bortset fra eventuelt lidt blod og sekret. Derfor kan synet af grønt fostervand fremkalde frygt hos moren, særligt hvis fødslen endnu ikke er fuldført. I nogle tilfælde begynder der at sive grønt fostervand ud, mens barnet stadig ligger i maven, og det kan være tegn på, at barnet mangler ilt.

To typer grønt fostervand
Der skelnes mellem to typer af grønt fostervand. Den ene type er tykt, meconiumtilblandet, grønt fostervand. Den anden er grønt fostervand af almindelig viskositet og mængde. Den første type indikerer ofte, at barnet har anstrengt sig på grund af iltmangel og har haft afføring i vandet. Grønt og tykt grønt fostervand medfører CTG overvågning samt tilstedeværelse af en anæstesilæge.

Stresset under fødslen
Grønt fostervand er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der er noget alvorligt galt med barnet, men det er vigtigt at være ekstra opmærksom på barnets tilstand under fødslen. Grønt fostervand er som oftest et tegn på, at barnet har været stresset og haft dårlig iltmangel. Varer iltmanglen ved i længere tid, vil barnet ofte anstrenge sig så meget for at få luft, at det har afføring i vandet. Sluger barnet store mængder grønt fostervand, kan det give kvalme og ubehag.

Iltmangel
En anden forklaring på grønt fostervand kan være, at barnet har grebet fat i navlestrengen, mens det lå i livmoderen. Klemmer barnets hånd til om navlestrengen, vil det nedsætte iltforsyningen, og dermed gøre barnet svimmelt. Som oftest vil denne svimmelhed få barnet til at slippe navlestrengen igen, hvorved problematikken ophører. Når barnet at have afføring under iltmanglen, vil der stadig opstå grønt fostervand.

Efter fødslen
Efter en fødsel, hvor der har været grønt fostervand, er det vigtigt, at man observerer barnet og eventuelt hjælper med vejrtrækningen de første døgn. Man vil gøre brug af CTG-overvågning og sikre sig, at barnet trives. De fleste børn født med grønt fostervand vil desuden få taget en blodprøve fra navlestrengen for at måle blodets pH-værdi. Afhængigt af hvor kraftigt barnet har været påvirket af iltmangel under fødslen, kan pH-værdien ændre sig i større eller mindre grad.

Barnet bliver suget i mundhulen
Har barnet slugt større mængder grønt fostervand, kan det nedsætte barnets lyst til at sutte på morens bryst. Kvalme og ubehag nedsætter appetitten og interessen for at blive ammet. Derfor er det vigtigt, at børn født i grønt fostervand bliver suget i mundhule og næse, straks når hovedet er født. Dermed frigøres rester af grønt fostervand, så kvalmen forsvinder, og barnet genvinder lysten til at søge efter morens bryst.

Tags: fødsel, fødselskomplikationer, grønt fostervand