Noget legetøj er bedre end andet: Her er de gode og de dårlige

Legetøj er en stor del af et barns opvækst. De bruger mange timer med legetøjet op gennem årene, og derfor er det også vigtigt, at legetøjet er optimalt. Der er visse dele af legetøj, som du også skal være opmærksom på, da de i værste tilfælde kan være farlige for barnet. Noget af det du kan være opmærksom på er:

  • Er der løse dele ved legetøjet, som barnet kan sluge?
  • Hold øje med batterierne, da de er skadelige for fordøjelsessystemet.
  • Vær opmærksom på snore el.lign., der kan sno sig rundt om halsen.
  • Hvis du vil minimere risikoen for farlig kemi i legetøjet, så køb inden for EU’s grænser.

En god måde at sikrer legetøjet (og andet) på er at tjekke diverse anmeldelser og forbrugerguides – de kan fordele det gode legetøj fra det dårligere.

Hvilket legetøj er ekstra godt for barnet?

Dit barn har sikkert et yndlingslegetøj. Det har de fleste børn. Og det er ikke fordi, at noget legetøj skal ses som ”det eneste rigtige” at købe. Der er dog noget legetøj som, udover at underholde barnet, også udvikler barnet på forskellige måder. Her er nogle eksempler:

  • Aktivitetstæppe til de helt små. Her kan barnet ligge og studere og fascineres af tæppets mange billeder.
  • Sanse-legetøj. Det findes både som bolde og terninger. Barnet mærker sig frem og udforsker dets sanseevner.
  • Puttekasse – an oldie but a goodie. Barnet skal passe former ned i en kasse med specielle huller. Dette træner motorikken, hjernen og øje-til-hånd-koordination.
  • Gåvogn. Med en gåvogn kan barnet træne sin evne til at gå og udforske omgivelserne.
  • Den såkaldte bObles-ælling er et skumproduceret, vuggende sidde/ligge-legetøj, hvorpå barnet kan ligge og træne balanceevne og mave/rygmuskler, hvilket er vigtigt, når barnet skal lære at gå.


Pages

Categories