Tandbørstning på små børn kan hurtigt blive en besværlig opgave, men det behøves ikke være tilfældet. På det tidspunkt hvor din barns første tand bliver synlig, bør du gå i gang med at børste tænder på dit barn. Tandbørstning skal herefter gøres til en fast rutine, selvom det ikke altid er den sjoveste aktivitet i starten.
Bevar roen og tålmodigheden
Når man starter med at børste tænder på sin baby, er det ikke unormalt, at barnet vil skrige og stritte imod. Såfremt det sker, er det vigtigt, at du bevarer roen og tålmodigheden. Du får nemlig sjældent noget godt ud af at begynde at skælde dit barn ud, da det blot vil gøre situation mere kompliceret. Tal stille og roligt til dit barn og sørg for at sætte ord på situationen. Er du rolig og forstående over for dit barn, kan tandbørstningen klares uden problemer.
Brug den rette tandbørste og tandpasta
Når man skal købe en tandbørste og tandpasta, skal man træffe sit valg ud fra barnets alder. Det er vigtigt, at tandbørsten ikke er for hård, men derimod er udstyret med bløde og tætte børster. Tilmed er det vigtigt, at man køber en god tandpasta, som skal være med fluor. I forbindelse med tandbørstning, skal man bruge en passende mængde tandpasta. Når det handler om helt små børn, vil det være mest hensigtsmæssigt blot at påføre tandpasta på det yderste af tandbørstens hår.
Skal du være sikker på, at du vælger den rette tandbørste og tandpasta, kan du med fordel spørge din tandlæge til råds. Hos tandlægen vil du også kunne blive klogere på børsteteknikker og andre gode tips.
Hav det sjovt og gør det til en behagelig oplevelse for din baby
Tandbørstning kan godt være sjovt, og det skal du lære dit barn. Du kan skabe en mere behagelig oplevelse for dit barn, hvis tandbørstningen er forbundet med musik, film, leg eller andre sjove aktiviteter. Du kan også lade dit barn børste dine tænder, hvilket helt sikkert vil kunne bringe et smil frem på læben.
Man bør altid børste tænder på sit barn 2 gange om dagen med en varighed på 2-3 minutter. Det er mest hensigtsmæssigt at børste tænder, lige når man er stået op om morgenen, og før man går i seng om aftenen. Dog er tidspunktet ikke nødvendigvis så afgørende. Om aftenen er det særligt vigtigt, at I får klaret børstningen, før barnet bliver alt for træt. De fleste forældre vil kunne nikke genkende til, at det kan være meget udfordrerende at børste tænder på et træt barn.
Læs også mere om børnenes første tænder her.