Tips til køb af barnevogn

barnevogn
Hvis I er flere, som skal gå med jeres nye barnevogn eller klapvogn, kan det være en god idé at vælge en model, hvor styret kan indstilles i højden. På den måde opnår I den mest behagelige køreoplevelse og undgår ømhed i ryg, skuldre og arme. Særligt hvis mor og far er meget forskellige i højden, er det praktisk med en barnevogn, som tillader jer at indstille styret efter personlige præferencer. Husk at tjekke, om det indstillelige styr kræver værktøj, da der er stor forskel på, hvorledes denne funktion er integreret i den enkelte barnevogn. Ligegyldig om det forår, sommer eller efterårsaktiviteter vognen skal bruges til, så er kvaliteten vigtig.

Selering
Når I køber barnevogn, bør I sikre jer, at der er monteret en såkaldt selering. En selering bruges til montering af en barnevognssele, som skal sikre, at barnet ikke falder ud af jeres barnevogn. Senest når barnet kan sidde selv, skal I begynde at bruge barnevognssele. For korrekt og forsvarlig montering af denne, kræves en sikkerhedsgodkendt selering i jeres barnevogn. Seleringen skal sidde solidt fast og være placeret cirka 40 – 46 centimeter fra hovedenden.

Længde
Ønsker du at bruge din barnevogn længst muligt, så gå efter en barnevogn med et længdemål på minimum 95 centimeter i den inderste del. På den måde er der plads til, at barnet kan ligge ned og sove i sin barnevogn indtil omkring 3-års alderen. En kortere barnevogn er naturligvis mere handy og nemmere at have med sig, så behovet for transport må vejes op mod ønsket om, at barnet kan bruge sin barnevogn længst muligt.

Sikkerhed
Sikkerhed er et vigtigt aspekt, når det gælder valget af en barnevogn. Her er nogle tommelfingerregler, som det er godt at have i mente, når du skal kigge efter barnevogn. Print dem eventuelt ud og tag dem med i butikken, så du kan tjekke, om din drømme barnevogn lever op til kravene: Afstanden fra styr til kasse bør være minimum 223 mm. Vælg en barnevogn med DVN mærke. Vælg ikke en barnevogn med aftagelige skruer, som barnet kan få i munden. Vælg ikke en barnevogn med sprækker, hvor barnets fingre kan komme i klemme. Vælg en barnevogn med solide bremser, gerne med ekstra støttebøjler som ekstra sikkerhed til kørsel i bus og tog.

Køb brugt
En barnevogn kan være en stor investering, og der kan derfor være god fornuft i at spare penge netop her, så I frigiver midler til de øvrige investeringer i babyudstyr. Overordnet hænger pris og kvalitet sammen, så frem for at vælge en meget billig barnevogn, kan det være en god idé at lede efter en brugt barnevogn. På den måde kan I få en robust, sikker og praktisk barnevogn uden at skulle betale en formue. Kig i Den blå avis, på Trendsales eller på QXL efter babytilbehør. I kan også spørge venner, kolleger og bekendte, om de har en brugt barnevogn, de ikke bruger længere. Brug ovenstående råd, når I tjekker den brugte barnevogn, og hvis den lever op til kravene, kan I glæde jer over de mange tusind kroner, I har sparet på ét enkelt køb – uden at gå på kompromis med kvalitet og sikkerhed. En meget populær model er eksempelvis en baby jogger city elite.

Tags: , , ,



Pages

Categories