Værd at vide om kunstig befrugtning

Kunstig befrugtning er en fællesbetegnelse for behandlinger mod barnløshed. Kunstig befrugtning omfatter altså både insemination og reagensglasbefrugtning. Siden 2011 har barnløse par i Danmark selv skullet finansiere behandlingen. Man defineres som barnløs, hvis man i mere end et år forgæves har forsøgt at blive gravid. Hvilken type kunstig befrugtning man bør vælge, afhænger af årsagen til barnløshed.

Reagensglasbefrugtning
I Danmark udføres der årligt cirka 11.000 reagensglasbefrugtninger. Der findes 2 forskellige typer af kunstig befrugtning via reagensglas, nemlig IVF, som står for In Vitro Fertilisering og ICSI, som står for IntraCytoplasmatisk Sædcelle Injektion. I den første type kunstig befrugtning tilsættes en større mængde sædceller til et æg. I den anden indføres en enkelt sædcelle direkte i ægget.

Insemination
I Danmark udføres der årligt cirka 10.000 behandlinger med insemination. Vælger man kunstig befrugtning via insemination, kan man vælge mellem homogen sæd, det vil sige mandens egen sæd eller sæd fra en donor. I Danmark tilbydes der både sæd fra kendte og anonyme donorer. Ved kendte donorer, har barnet ret til at få oplyst faderens identitet, når barnet er 18 år.

Hvor udføres kunstigbefrugtning?
Kunstig befrugtning tilbydes på forskellige offentlige og private fertilitetsklinikker i hele landet. De offentlige klinikker har skærpede regler for, hvem de tilbyder kunstig befrugtning. Eksempelvis skal kvinden være yngre end 40 år, og der må ikke være fælles børn i hjemmet. Uanset om I vælger en offentlig eller privat klinik, kan der være lange ventelister på kunstig befrugtning. Det kan derfor være en god idé at forhøre sig på forskellige klinikker for at sammenligne ventetider.

Hvem vælger kunstig befrugtning
Kunstig befrugtning anvendes til par, som i mere end 1 år har forsøgt at blive gravide. Årsagerne til barnløshed kan være nedsat sædkvalitet hos manden eller lukkede æggeledere hos kvinder. Der findes en lang række årsager til barnløshed, som du kan læse mere om under ”barnløshed”. Uanset om årsagen til barnløshed kan registreres eller ej, kan løsningen for parret være kunstig befrugtning.

Enlige og lesbiske
I Danmark er der desuden et stigende antal enlige kvinder, som vælger kunstig befrugtning. Der er typisk tale om veluddannede kvinder, som træffer et meget bevidst valg om at blive alenemor, fordi de har nået en alder, hvor de har opgivet at finde en mand. En væsentlig årsag til denne udvikling er kvinders økonomiske uafhængighed. Endelig vælges kunstig befrugtning af lesbiske par, som ønsker graviditet frem for adoption. Nogle lesbiske par vælger at skiftes til at få kunstig befrugtning, såfremt de ønsker flere børn.

Chancerne for graviditet
Det bliver stadig mere almindeligt at få et barn med kunstig befrugtning. På verdensplan menes helt op mod 15 % af alle fødsler at være et resultat af kunstig befrugtning. Halvdelen af alle registrerede børn efter kunstig befrugtning er født i Europa. Særligt kunstig befrugtning, hvor en sædcelle indføres direkte i ægget (ICSI) er i vækst. Vælger man denne metode er der 21,1 % chance for graviditet. Med den hidtil mest benyttede form for kunstig befrugtning IVF er chancen for graviditet 22,4 %, altså en lille smule mere.

Tags: barnløshed, insemination, kunstig befrugtning