Kernesund Familie – en modedille eller en livsstil?

Når man åbner for TV, radio, magasiner eller aviser kan man næsten ikke undgå at støde på fænomenet ”Kernesund Familie”. Et koncept udviklet af Ninka og Morten Mauritson, som grundlæggende går ud på, at man dropper sukker, mælk og gluten (dvs. mel) og i stedet indtager sojamælk, boghvedemel og dadler.
Argumentet er, at man skulle få et bedre helbred, fjerne stress, sukkerafhængighed, astma, allergi og få en sundere krop.
Men virker det?

Babymos

Fotograf: Lovelihood (Flickr)

Sundhedsstyrelsen vs. Kernesund Familie
Ifølge Sundhedsstyrelsen som varetager vores sundhedsinteresser, så kan de fleste folk tåle mælk og gluten, og mener ikke at der er dokumentation for, at man opnår en ”sundhedsgevinst” ved at udelukke disse fødevarer fra kosten, med mindre barnet har en diagnose som mælke- eller glutenallergiker. Ligeledes mener Sundhedsstyrelsen at det er en ekspertopgave at rådgive om mælke- og glutenfri diæt og ikke noget, som forældre selv kan afgøre.

Kernesund Familie mener dog, at Sundhedsstyrelsen har misforstået bogen, idet at den ikke siger, at man skal udelukke mælk og gluten fra kosten for evigt. I stedet mener de, at man skal udelukke disse to ting i nogle måneder og derefter langsomt begynde at introducere det i kosten igen. Netop dét at undvære mælk og gluten i en længere periode, vil nemlig kunne påvise, om man kan tåle det.
De påpeger også, at de forskere, som man i bogen læner sig opad, peger på de problemer som der er ved bl.a. mælk.

Er sukker det nye ”drug”?
Sukker har samme påvirkning på kroppen, som indorfiner har på kroppen, når man er forelsket. I starten skal der blot et enkelt blik eller en kort berøring til, før man bliver helt ør i kroppen. Men efterhånden som man ”vænner” sig til disse små påvirkninger, skal der mere og mere til, før man oplever denne følelse i kroppen.
Den samme påvirkning menes sukker at have på dit humør og din krop. Til at starte med kan du nøjes med ganske små mængder for at få dit blodsukker i orden. Men efterhånden skal du have større og større mængder til, for at ”tilfredsstille din krops behov”.
Det er skræmmende nok også de samme symptomer som man ser hos narkomaner!

Ifølge Kernesund Familie, er der følgende grund til at holde sig fra sukker:
” Vi får bedre humør og mere energi af at leve uden. De fleste familier, der dropper sukker, opdager, hvor godt de egentlig har det sammen. Og at det var sukkeret – og ikke parforholdet, ungerne eller livet – der var noget i vejen med. Sukker påvirker psyken. Sukker gør os sure, tykke og trætte. Det suser ind og laver hærværk på blodsukkeret og giver appetit på mere usund mad. Det giver humørsyge unger, der tuder, ikke vil sove, vågner om natten eller for tidligt, når blodsukkeret falder. Sukker, og dermed svingende blodsukker, giver irritable forældre med kort lunte.”

Om sukker ligefrem kan kaldes et drug er nok ikke sikkert, men lighederne er til dels slående.

Det virker for tusindvis af familier – virker det for dig?
Iflg. Kernesund Familie, har deres hjemmeside i dag mere end 10.000 tilmeldte som følger konceptet og som har oplevet væsentlige ændringer.
Man kan vel i grove træk sige, at det kan godt være at det er en modedille, men med så mange ”fans”, så er det nok noget som er kommet for at blive. Om man vælger at følge konceptet er op til én selv – hvis man ellers har lyst til at udforske sin egen krop og dens reaktioner.

Skrevet af Martin Bengaard,  freelance mad- og kostskribent .
http://sundoggodmad.blogspot.com

Tags: , ,



Pages

Categories