Det er ikke ualmindeligt at føle skyldfølelser, dårlig samvittighed og sorg med fertilitetsbehandlingen. Det er meget forskelligt fra hvert enkelt par, til den enkelte person hvordan de oplever forløbet. Dog har de alle det tilfælles, at der er mange undersøgelser og ikke mindst ventetid. Man kan føle at hele ens liv er sat på ”standby” og det kan være svært at forstå, at verdenen fortsætter sin daglige gang. Alt imens man selv kæmper for at opnå sin drøm.
Fotograf: KerriRae (Flickr)
Følelsen af misundelse og jalousi når man ser en gravid eller en lille nyfødt kan være stor og svær at bære, særligt når man oveni rammes af skamfølelse over ens egen reaktion. Man kan pludselig ikke kende sig selv og kan have svært ved at fortælle andre om det. For nogle kvinder kan det være svært bare, at skulle indrømme dette overfor sin mand. Inderst inde er man jo glad på andres vegne, det gør bare så ondt, fordi man så inderligt selv ønsker sig dette. Noget der skulle være så naturligt og en menneskeret, er pludseligt gået hen og blevet noget, man kun tør drømme om.
Små bemærkninger i hverdagen fra kollegaer, venner og familie som egentlig er ganske harmløse, bli’r pludselig skarpe syle der borer sig helt ind i hjertet. Alle sanser er sporet ind på projekt baby og man er mere følsom og sårbar.
Skyldfølelse kan også opstå efter en endelig udredning på jeres fertilitet. Hvis manden f.eks har nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden ikke producerer nogen æg, kan det være en stor byrde at bære. Følelsen af at man begrænser partneren sin ret til, at få børn og at man ”stjæler” sin partners tid kan være svær at håndtere. Der kan være mange årsager til skyldfølelsen, alt efter hvad besked man modtager. Derfor er det rigtig vigtigt, at man støtter hinanden og får talt sammen.
Ifølge WHO (World Health Organisation) er man infertil (har et barnløshedsproblem), hvis man ikke har opnået en graviditet, som fører til fødsel efter mindst et års forsøg herpå.
