Faderrolle – om at blive far

At blive forældre er et af de største øjeblikke i livet for både kvinden og for manden. Fra at have været to, bliver I en familie, og du skal som far forholde dig til den nye faderrolle. Det er en stor omvæltning, både for forholdet og for identiteten. For nogle mænd virker den nye faderrolle skræmmende. Tanker omkring egen opvækst og barndom kan dukke op, og der kan opstå frygt for, hvorvidt man kan leve op til sin faderrolle eller ej. Her på siden kan du læse mere om begrebet faderrolle og finde gode råd til, hvordan du finder din helt egen vej.

faderrolleFølelse af at være tilsidesat
Mange mænd kan opleve at være tilsidesat under graviditeten. Der er primært fokus på kvinden og hendes krop, tanker og følelser. Som oftest får kvinden også tidligere et forhold til sin moderrolle, end manden får til sin faderrolle. Det skyldes, at kvinden langt tidligere opbygger et forhold til barnet, i og med at hun mærker det inde i sin mave døgnet rundt. I takt med at manden indtager en stadigt mere nærværende rolle i familien, er der dog kommet langt større fokus på den vigtige faderrolle.

Deltag aktivt
At der er mest fokus på kvinden i starten i kraft af graviditet, fødsel og amning, skyldes naturlove, der ikke kan ændres. Dog er der mange ting, man som mand kan gøre for at styrke sin faderrolle. Ved at snakke til maven, kærtegne den og synge for den, knyttes et bånd mellem far og barn allerede fra starten. Som mand kan du yderligere styrke din faderrolle ved at deltage aktivt i forberedelserne til familieforøgelsen. At skrue møbler sammen, male børneværelse, købe udstyr osv. er alt sammen med til at vænne dig til din nye faderrolle.

Fødslen
Så snart barnet kommer til verden, bliver det for alvor konkret med den nye faderrolle. Mange mænd oplever en blanding af adrenalin, udmattelse og afmagt under og efter fødslen. Men det er vigtigt, både for din partner og for din faderrolle, at du deltager så meget du kan, trøster, opmuntrer og er til stede. Så snart du første gang holder dit lille barn i armene, vil du automatisk forberede dig på din nye faderrolle som flokkens beskytter. Det lyder måske gammeldags, men der er en række helt biologiske urinstinkter, der aktiveres, når du holder dit barn for første gang. Du forbereder dig på din faderrolle gennem en stor og umiddelbar beskyttertrang.

Den nye faderrolle
Mange mænd oplever vanskeligheder i den første tid. Den nye faderrolle kan føles akavet og forkert. Fordi kvinden ammer, er hun primær omsorgsperson i de første måneder, og det kan gøre det svært at udleve den nye faderrolle. En løsning kan være at påtage sig særlige opgaver, såsom at bade den lille, skifte bleer, læse godnathistorie eller lignende. Således opbygger du din egen lille niche, hvor du kan udvikle og styrke din faderrolle. Og husk så, at ammeperioden er midlertidig, og at I snart bliver fuldstændig ligeværdige i forældrerollen.

Støt hinanden
Den moderne faderrolle indebærer ofte mere end de traditionelle 14 dages barsel. Men uanset hvad du vælger, så husk at du og din partner er fælles om tingene. Vær så hjælpsom og omsorgsfuld du kan. Det er hårdt at passe et lille barn, og I har brug for hinandens støtte. Din nye faderrolle handler i lige så høj grad om at blive familiefar og en ansvarsfuld partner.

Tags: , ,



Pages

Categories