Børnebøger styrker fantasien og den emotionelle udvikling

Børnebøger er med til at udvikle børns fantasi, indlevelsesevne og sprog. Til trods for det voksende udvalg af computerspil, videofilm og gadgets, hører børnebøger stadig til i den absolutte top, når det gælder stimulering af børns fantasi og kreativitet. Ved at tilbyde dine børn læsestof i form af billedbøger, højtlæsningsbøger og andre former for børnebøger, giver du dem de bedst mulige forudsætninger for at opbygge en rig indre verden, som de kan have glæde af resten af livet.

børnebøger

Tidløs og mobil underholdning
Børnebøger er både sjov, lærerig og udviklende underholdning, som er nem at tage med på bilferie, på stranden, i sommerhus eller på restaurant. Børnebøger bruger ingen strøm og kan i modsætning til børnenes mange elektroniske gadgets bruges hvor som helst og når som helst. Børnebøger kan læses igen og igen og gå i arv gennem generationer. Dine børn vil synes det er sjovt med børnebøger, som du selv eller måske dine forældre engang har læst. Med børnebøger får du således tidløs og mobil underholdning, der aldrig går af mode.

Hvilke børnebøger skal man vælge?
Det er en god idé at udfordre børn gennem læsningen. Ved at læse om emner, de normalt ikke støder på i deres dagligdag, får de en større forståelse for verdens mangfoldighed. For at vække børnenes interesse og nysgerrighed er det dog en god idé at starte med nogle børnebøger, som umiddelbart fænger. Er dit barn interesseret i rumraketter, stjerner og planeter, er det altså oplagt at starte her, og når først læselysten er etableret, kan I sammen eksperimentere med nye og spændende emner. Der findes børnebøger om stort set alle emner, så der er nok at gå i gang med.

Læselyst
Indtil børnene bliver store nok til at læse deres børnebøger selv, er højtlæsning en god fælles oplevelse. Ved at læse børnebøger sammen, kan du være med til at vække barnets læselyst til live, og barnet vil være ekstra motiveret for at lære at læse og senere at skrive. De børnebøger som barnet introduceres for i barndommen, danner grobund for barnets læselyst senere i livet. Gode, spændende, lærerige, sjove og rørende børnebøger aktiverer følelsesmæssige centre i barnets hjerne og påvirker barnets emotionelle udvikling.

Historie og definition
Børnebøger menes at have sit udspring i oplysningstiden, hvor de to filosoffer John Locke og Jean-Jacques Rousseau inspirerede til litteratur specielt henvendt til børn, både gennem sprog og emnevalg. Før oplysningstiden fandtes der ingen børnebøger. Børnebøger adskiller sig grundlæggende fra voksenbøger gennem adaptation. Göte Klingberg nævner i den forbindelse fire forskellige former for adaptation, som gør sig gældende i børnebøger, nemlig stofvælgende, formvælgende, stilvælgende og medievælgende.

Tags: ,



Pages

Categories