Flyrejser med små børn

Flyrejser med små børn kan være krævende for både barn og forældre. Trykken for ørerne, uro, forældrenes nervøsitet og mange nye indtryk og lyde kan være en anstrengende cocktail for et lille barn, og hvis først gråden begynder, kan det blive til en ond spiral, hvor hverken barn eller forældre nyder rejsen. Der er stor forskel på børn, så husk at mærke efter din egen mavefornemmelse, når du skal afgøre, om jeres familie er klar til lange flyrejser med små børn. Har I en lille aktiv kravler, som ikke kan sidde stille, var det måske bedre at udskyde rejsen et år? Her på siden kan I finde råd til flyrejser med små børn.
flyrejser med børn
Flyselskabets services
De fleste selskaber tilbyder en række services til flyrejser med små børn. Nogle steder kan du låne en lille vugge eller lift, som barnet kan puttes i. Denne vugge bestilles samtidig med billetten. Liften er typisk forbeholdt flyrejser med små børn under ni måneder. Mange selskaber tilbyder også udlevering af hagesmækker, puder, tæpper, legetøj og lignende. Til længere flyrejser med små børn kan der bestilles en særlig babymenu. Også denne skal bestilles på forhånd. Alle langdistancefly har pusleplads på toilettet, som frit kan benyttes. Husk på forhånd at undersøge, hvad selskabet stiller til rådighed, og hvad du skal bestille hjemmefra.

Trykken for ørene
Et af de store problemer angående flyrejser med små børn er, at de ikke kan trykudligne. Dette kan føre til store smerter hos barnet med efterfølgende langvarig gråd. Særligt hos børn som i forvejen har problemer med ørerne, kan denne trykken gøre meget ondt. En god måde at lette trykket på er ved at amme barnet eller give det flaske, når flyet letter og lander. Alternativt kan der gives en sut, eller du kan putte en finger i munden på barnet, som det kan sutte på. Sutte- og synkebevægelserne hjælper barnet til at trykudligne og kan afhjælpe smerterne betragteligt.

Kan barnet sove ombord?
Søvn er noget af det, de fleste forældre bekymrer sig meget over, når de skal på flyrejse med små børn. Særligt hvis der er tale om lange rejser, kan det være anstrengende for alle parter, hvis ikke barnet kan falde til ro. Et godt råd er at skabe en så tryg og hjemlig atmosfære som muligt. Medbring den dyne eller voksipose, som barnet plejer at sove i og gerne de samme sovedyr, sutteklude eller andre genstande, som dufter velkendt, og som kan give tryghed og ro på de lange flyrejser med små børn.

Mad og nervøsitet
Brug gerne mad, amning og flaske som en måde at skabe ro på den lange flyrejse med små børn. Hold barnet i favnen, så det mærker kombinationen af føde og mors varme og nærhed. Det vil typisk skabe så meget ro, at barnet falder i søvn, måske ikke den første time, men til sidst skal det nok lykkes. Husk at din egen adfærd er utrolig vigtig, når det gælder flyrejser med små børn. Barnet vil lynhurtigt mærke, hvis du er stresset eller nervøs. Det alene kan holde barnet vågent og give det uro i kroppen. Forbered dig grundigt inden rejsen, træk vejret dybt og spørg eventuelt kabinepersonalet til råds, hvis du er i tvivl om noget. Og husk så også at nyde rejsen med dit lille barn.

Tags: , , ,



Pages

Categories