Find den rette klapvogn

En klapvogn er ideel til de lidt større børn, som har lært at gå, men som endnu er for små til at klare lange gåture. Med en klapvogn har barnet mulighed for at gå så længe det kan og herefter komme op at sidde. En klapvogn er mindre end en barnevogn og derfor meget handy at køre med, selv på trange steder, i offentlige transportmidler og supermarkeder. Hvilken klapvogn man bør vælge afhænger både af behov, smag og budget. Her på siden kan du finde information og gode råd til, hvilken klapvogn du med fordel kan købe.

Hvad er jeres behov?

Når I skal købe en købe en klapvogn, bør I først og fremmest overveje, hvad jeres ønsker og behov er. Der findes et utal af muligheder, når man skal vælge en klapvogn, og hver enkelt model har sine fordele. En dyr klapvogn er ikke nødvendigvis en god klapvogn. Det kommer alt sammen an på jeres konkrete behov og ønsker. Måske er en lille, letvægts klapvogn bedre til jeres behov end en stor, avanceret klapvogn med mange detaljer og funktioner.

Køb gerne jeres klapvogn lidt for stor
En klapvogn kan fås i stort set alle størrelser, farver og modeller. Hvilken I skal vælge, kommer naturligvis an på barnets alder. Det er en god idé at købe en klapvogn i en størrelse, som barnet kan vokse med. Det gør ikke så meget, at en klapvogn er lidt for stor, men begynder den at stramme og være for lille, er det tid til at skifte den ud. Pas derfor på med at købe en klapvogn, som kun lige akkurat passer til barnets alder.

Til de lange gåture
En anden faktor, der bør komme i betragtning, når I skal vælge klapvogn, er jeres anvendelse af den. Tager I ofte på lange ture med barnet, vil det være fordelagtigt med en klapvogn, som har et sæde, der kan lægges ned, så barnet kan sove på turen. Det vil ligeledes være fordelagtigt med en klapvogn med gode køreegenskaber såsom store, robuste hjul, et godt greb samt mulighed for at bevæge hjulene i forskellige retninger. Sidst men ikke mindst bør den jeres klapvogn være modstandsdygtig overfor vind og vejr. Det betyder blandt andet, at jeres klapvogn bør have en kaleche, et regnslag samt være produceret i et vind- og vandtræk materiale. Sørg desuden for, at jeres klapvogn ikke er lavet i et meget mørkt stof, da det tiltrækker sollys og kan gøre vognen overophedet på varme sommerdage.

Til de kortere ture og flyrejser
Bruger I primært jeres klapvogn til kort transport og indendørs brug, kan I med fordel vælge en lille, let klapvogn. En mulighed kunne være den populære paraply klapvogn. En paraply klapvogn er utrolig let at klappe sammen, og den vejer næsten ingenting. Således er den ideel til alle former for transport, inklusiv flyrejser. Nogle flyselskaber har endda en særlig politik om at tage den kendte paraply klapvogn med til begrænset pris. En paraply klapvogn har desuden den fordel, at den er ekstremt prisvenlig.

Sikkerhedskrav
En klapvogn skal i Danmark leve op til en række sikkerhedskrav for at komme i handlen. Afstanden fra sæde til hjul skal være så lang, at barnet ikke kan få fingrene ind i hjulene. Undersiden af barnets lår må ikke trykke mod forkanten af sædet, og sidst men ikke mindst skal fødderne kunne støttes. Er I i tvivl om, hvorvidt jeres klapvogn lever op til gældende sikkerhedskrav, kan I forhøre jer hos forbrugerstyrelsen.

Tags: ,



Pages

Categories