Børnesygdomme er et begreb, som dækker over en række kendte sygdomme, der skyldes infektioner, som kroppen danner antistoffer imod, og som man derfor kun kan have én gang i livet. Som oftest vil man blive smittet i barndommen, deraf navnet børnesygdomme. Det er dog også muligt at få børnesygdomme som voksen, hvis man ikke tidligere er blevet smittet og dermed ikke har dannet immunitet.
Kendte børnesygdomme
De mest almindelige børnesygdomme er røde hunde, skoldkopper, kighoste, lussingesyge, skarlagensfeber, hånd-fod-mund-syge, fåresyge, mæslinger og tredages-feber. I Danmark tilbydes alle børn den såkaldte MFR-vaccine, også kaldet paraplyvaccinen, som beskytter mod de alvorlige børnesygdomme fåresyge, røde hunde og mæslinger. Det er vigtigt at vaccinere imod disse børnesygdomme, da de kan udvikle sig alvorligt. Udover paraplyvaccinen, vaccineres der systematisk imod børnesygdomme som kighoste og hepatitis, hvorfor disse forekommer meget sjældent i dag.
Hvis dit barn bliver smittet
Skulle du få mistanke om, at dit barn er smittet med en af ovennævnte børnesygdomme, bør du hurtigst muligt søge læge. Alle de nævnte børnesygdomme kan behandles, men det kræver en hurtig og professionel indsats, da de i modsat fald kan have alvorlige konsekvenser, særligt hvis der er tale om mindre robuste børn.
Hvis du selv bliver smittet
Har du ikke haft de nævnte børnesygdomme i barndommen, er der risiko for, at du kan få dem som voksen. At få børnesygdomme som voksen, kan være ret alvorligt, da de erfaringsmæssigt medfører et mere langvarigt og indgribende sygdomsforløb. Særligt hvis du er gravid, er der stor fare forbundet med at blive smittet med børnesygdomme. Lussingesyge er kendt for at medføre spontan abort hos ellers raske kvinder. Er du gravid, bør du derfor undgå daginstitutioner og andre steder, hvor der er risiko for at blive smittet med børnesygdomme.
Har du haft de kendte børnesygdomme eller ej?
Er du i tvivl om, hvorvidt du har haft de danske børnesygdomme eller ej, kan du bede din læge om at få taget en blodprøve. Eftersom kroppen danner antistoffer mod alle kendte børnesygdomme, kan din læge nemt konstatere, om du er i smittefare eller ej. På den måde kan du vide, hvilke børnesygdomme du bør være ekstra opmærksom på, så du om muligt kan begrænse din kontakt med inficerede personer.
Så længe varer vaccinerne
Når et vaccinationsprogram mod børnesygdomme er gennemført, er dit barn beskyttet mod difteri og stivkrampe i mindst 10 år, kighoste i 5-10 år samt polio, mæslinger, fåresyge og røde hunde for resten af livet. Det er vigtigt, at du lader dit barn vaccinere mod børnesygdomme, ikke kun for at skåne barnet, men også for at undgå, at barnet smitter andre. Derfor giver man i dag en revaccination mod flere forskellige børnesygdomme, for eksempel kighoste. Denne gives typisk, når barnet er fem år gammelt. På dette tidspunkt er kighoste ikke så alvorligt for barnet selv, men det kan risikere at smitte spædbørn, som endnu ikke er blevet vaccineret, og for hvem kighoste kan være livstruende.
