Har man gennem længere tid forsøgt at blive gravid uden held, kan en løsning være fertilitetsbehandling. Fertilitetsbehandling foregår på en såkaldt fertilitetsklinik, hvor der er speciallæger tilknyttet. Pr. 28. februar 2011 er der indført egenbetaling for fertilitetsbehandling. Det betyder, at barnløse par ikke længere kan få økonomisk hjælp til fertilitetsbehandling, men selv skal betale for behandlingen i privat regi.
Forskellige slags fertilitetsbehandling
Der findes groft sagt to former for fertilitetsbehandling. Den ene er insemination, enten med mandens egen sæd eller med donorsæd. Den anden type fertilitetsbehandling er reagensglasbefrugtning, også kaldet IVF eller ICSI. Hvilken type fertilitetsbehandling man skal vælge, afhænger af årsagerne til barnløshed. Uanset hvilken type fertilitetsbehandling man vælger, sker det typisk i kombination med kortere eller længerevarende hormonbehandling af forskellig art.
Så mange får fertilitetsbehandling
Tal fra Dansk Fertilitetsselskab viser, at 7,2 % af en dansk børneårgang er resultat af fertilitetsbehandling. Der påbegyndes cirka 10.000 fertilitetsbehandlinger årligt, men ikke alle fører til graviditet. Fertilitetsbehandling bliver mere og mere almindeligt, og det forventes, at antallet af børn undfanget efter fertilitetsbehandling vil stige helt op til 20 % i fremtiden. Årsagen er en forringet fertilitet hos både mænd og kvinder.
Insemination
Fertilitetsbehandling med insemination påbegyndes med, at kvinden sættes i hormonbehandling. Herefter aflægger manden en sædprøve. Selve inseminationen sker, når kvinden har ægløsning. Når mindst en ægblære er moden, får kvinden en indsprøjtning, som udløser en efterfølgende ægløsning. Herefter afsluttes denne indledende fertilitetsbehandling med, at mandens sæd skydes ind i kvinden. Det tager kun nogle få minutter, og kvinden kan tage hjem umiddelbart efter behandlingen. Ubehaget svarer omtrent til en ordinær gynækologisk undersøgelse.
Reagensglasbefrugtning
Fertilitetsbehandling med reagensbefrugtning er lidt mere omfattende. Her tages æggene ud af kvinden, og selve befrugtningen sker i et laboratorium. Samme morgen som ægget tages ud, skal manden aflevere en sædprøve. Der tilsættes cirka 100.000 sædceller til hvert æg, når der er tale om en såkaldt IVF fertilitetsbehandling. Den anden type, kaldet ICSI fertilitetsbehandling, foregår ved, at en enkelt sædcelle indføres direkte i ægget.
Fertilitetsbehandling af enlige kvinder
Et stigende antal enlige kvinder vælger fertilitetsbehandling med donorsæd som en vej til at blive mor. Det skyldes som oftest et meget gennemtænkt og bevidst valg fra kvindens side, typisk fordi kvinden har nået en alder, hvor hun gerne vil have et barn men uden at have fundet en ønsket partner. Enlige kvinder, der beslutter at få fertilitetsbehandling kan vælge mellem en kendt eller ukendt sæddonor. Vælger man en kendt sæddonor, har barnet i en alder af 18 år mulighed for at få oplyst faderens identitet.