Infertilitet hos mænd

Infertilitet hos mænd skyldes hovedsagligt forskellige problemer med sæden, såsom sædanomalier, reduceret sædantal eller dårlig sædkvalitet i form af syge sædceller. Der findes dog også en række anatomiske årsager til infertilitet hos mænd. Det kan for eksempel være årebrok, ikke-nedsunkne testikler, testikelkræft og impotens. Derudover kan også forskellige livsstilsfaktorer såsom rygning, alkohol, overvægt, usund kost og manglende motion føre til infertilitet hos mænd.

infertilitet

Utilstrækkelig sæd
Den største årsag til infertilitet hos mænd er en manglende evne til at producere tilstrækkeligt med sunde sædceller. Infertilitet hos mænd forårsaget af sædforstyrrelser kan enten skyldes azoospermi, som er en fuldkommen mangel på sædceller i sæden eller oligospermi, hvilket vil sige produktion af for få sædceller. Det er vigtigt, at sæden indeholder tilstrækkeligt med sædceller for at få nedbrudt det beskyttende væv omkring kvindens æg. Én rask sædcelle kan altså ikke gøre det alene.

Kromosomforstyrrelser
En anden årsag til infertilitet hos mænd er forskellige kromosomforstyrrelser. Et kendt eksempel er det såkaldte Klinefelters syndrom, som skyldes, at manden fødes med et eller flere X-kromosomer, som gradvist ødelægger de mandlige kønsorganer. Testiklerne skrumper ind og evnen til at producere sæd udvikles aldrig. Cirka en ud af 500 børn fødes med Klinefelters syndrom.

Anatomiske årsager
Af anatomiske årsager til infertilitet hos mænd kan nævnes uudviklede eller ikke-nedsunkne testikler. Retrograd ejakulation, som betyder, at sædcellerne ryger tilbage i sædblæren frem for ind i kvindens. Impotens i svær grad kan også forårsage infertilitet hos mænd, idet samleje umuliggøres. Af øvrige anatomiske årsager findes årebrok samt testikelkræft, som øger risikoen for infertilitet.

Immunologiske årsager
De såkaldte immunologiske faktorer er konstateret hos hele 40 % af alle barnløse par. Immunologiske faktorer vil sige, at der forefindes antistoffer i mandens krop, som angriber sædcellerne og får dem til at klumpe sammen, så de ikke kan bevæge sig. Årsagen til denne type infertilitet hos mænd kan være, at sædceller er kommet i kontakt med blod, hvorved der skabes en immunreaktion med produktion af antistoffer.

Miljø
Miljø menes at spille en rolle, når det gælder infertilitet hos mænd. Blandt andet er der registreret flere giftige stoffer på danske arbejdspladser, som er kendt for at reducere fertiliteten. Det drejer sig blandt andet om metaller såsom kviksølv, bly og cadmium, forskellige pesticider, som blandt andet anvendes til landbrug og en række af de kemikalier, der anvendes til blandt andet lim, blæk, lak og maling. Stærk forurening, urent drikkevand og lignende menes også at kunne føre til infertilitet hos mænd.

Livsstilsfaktorer
Slutteligt har livsstilsfaktorer en afgørende rolle, når det gælder infertilitet hos mænd. Rygning, alkohol, usund kost, manglende motion, stress og dårlig søvn er alt sammen med til at nedsætte fertiliteten. En anden kendt årsag til infertilitet hos mænd er stramme bukser, som betyder, at testiklerne overophedes, hvorved der er en risiko for, at sædcellerne dør. Også kosttilskud som indeholder hormoner kan forårsage infertilitet hos mænd.

Tags: , , ,



Pages

Categories