Fakta om kejsersnit

Kejsersnit kan for nogle kvinder være den bedste og eneste måde at føde deres barn på. Størstedelen af alle kejsersnit udføres efter råd fra en læge af hensyn til barnets og/eller moderens tilstand. Har en fødsel eksempelvis trukket længe ud, ligger barnet forkert, eller har man mistanke om, at barnet mangler ilt eller på anden måde er i fare for at tage skade, vil et kejsesnit være den bedste løsning for alle parter.

Kejsersnit som et tilvalg
Nogle kvinder ønsker dog også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er nogen lægelige grunde til det. Årsagen kan være, at kvinden tidligere har haft en voldsom oplevelse i forbindelse med en fødsel, eller at hun er bange for at føde vaginalt. Ønsker du at føde ved kejsersnit, bør du allerede tidligt i din graviditet drøfte dette med din læge og jordemoder, som kan rådgive dig med hensyn til fordele og ulemper.

Sådan foregår et kejsersnit

Under et kejsersnit, bliver kvinden fuldt bedøvet. Dette sker typisk ved bedøvelse med en nål i ryggen, hvorefter der lægges et kateter op i blæren. Kvinden mærker altså intet under et kejsersnit, bortset fra stikket fra nålen. Fødselslægen lægger et tværsnit i maven, ganske tæt på skridtet, hvorigennem barnet kan løftes ud. Fra det øjeblik et kejsesnit påbegyndes, til barnet er født, går der kun ganske få minutter.

Når barnet kommer til verden
Ligesom ved vaginal fødsel, er det også ved kejsersnit, jordemoderen, som tager imod barnet. Jordemoderen undersøger barnet og renser dets luftveje. Er moderen frisk nok efter sit kejsersnit, lægges barnet straks ned til hende. Langt de fleste kejsersnit forløber uden komplikationer, men nogle kvinder kan være omtumlede, svimle og meget trætte efter operationen, hvorfor det kan være en god idé, at barnet starter med at være hos sin far.

Bivirkninger
Der kan være en række bivirkninger forbundet ved kejsersnit. Cirka 1 procent af alle kvinder, som føder ved kejsersnit, oplever at få hovedpine. Andre får problemer med blærebetændelse på grund af katederet. Hos cirka 3 procent kan det være nødvendigt med en blodstransfusion efter et kejsersnit.

Risici
Kejsersnit er i dag meget sikre, men eftersom det er en operation med bedøvelse, er der en række risici forbundet med indgrebet. Eksempelvis er der registreret en øget risiko for blodpropper i benene, som i værste fald kan flytte sig til lungerne, hvilket er livstruende. Der er også risiko for betændelse i såret, eller for at barnet oplever vejrtrækningsproblemer. Ved kejsersnit foldes barnets lunger ikke ud på samme måde som ved vaginal fødsel, og det kan forårsage nogle vanskeligheder, der dog som oftest går over i løbet af ganske kort tid.

Efter et kejsersnit
Ligesom ved vaginal fødsel, vil man ved kejsersnit tilstræbe, at moder og barn ligger på samme stue på hospitalet. Allerede dagen efter et kejsesnit, vil moderen typisk være i stand til at passe sit barn selv med begrænset hjælp fra personalet. Indlæggelsestiden efter et kejsersnit er typisk 2 døgn, hvorefter den nybagte familie udskrives til eget hjem. Operationssåret er syet med en selvopløselig tråd, som altså ikke skal fjernes.