Sådan forbereder du dig til din fødsel?

En fødsel er kulminationen på den ni måneder lange graviditet. Det er en spændende begivenhed og starten på et helt nyt liv. Men en fødsel kan også være nervepirrende og fyldt med smerter og frygt. Her på siden kan du læse, hvordan du bedst muligt forbereder dig på din fødsel. Du kan læse om smertefri fødsel, fødsel i vand, hjemme fødsel og symptomer på, hvornår din fødsel er nært forestående.

Symptomer på at din fødsel er lige om hjørnet
Der kan være flere forskellige symptomer på, at en fødsel er nært forestående. Nogle kvinder oplever det første tegn på en kommende fødsel ved, at vandet går. Starter din fødsel med vandafgang, skal du kontakte hospitalet med det samme. Det er vigtigt, at din fødsel kommer i gang senest 24 timer efter vandafgang af hensyn til øget smittefare. En fødsel kan også indikeres ved tiltagende veer. Ved at tage tid på dine veer, kan du afgøre, om de er tegn på en forestående fødsel.

Smertefri fødsel
Der findes flere veje til smertefri fødsel. Den mest kendte er formentlig den medicinske vej, hvor kvindens smerter dulmes eller helt fjernes ved hjælp af eksempelvis en epiduralblokade. Det er dog også muligt at opnå en mere eller mindre smertefri fødsel ved hjælp af alternative metoder såsom vejrtrækningsøvelser, akupunktur, brug af bestemt musik, aromaterapi osv. Der findes forskellige skoler indenfor alternativ behandling, som lover en noget nær smertefri fødsel, hvis man følger deres træningsprogram op til sin fødsel.

Hjemme fødsel
Er der tegn på en normal og uproblematisk fødsel uden komplikationer, kan den gravide vælge en hjemme fødsel. En hjemme fødsel foregår som navnet antyder i eget hjem. Personale fra sygehuset kommer hjem til den gravide og sørger for, at alle nødvendige remedier er til stede, samt at der er hygiejnisk og tilstrækkeligt med plads. Der er kun meget få personer tilstede ved en hjemme fødsel, hvilket gør det til en mere rolig og hjemlig oplevelse. Til gengæld er der ingen specialister til stede, hvis der skulle opstå komplikationer. Det er årsagen til, at kun en fødsel, der forløber planmæssigt, må foregå i eget hjem.

Fødsel i vand
Nogle kvinder vælger en fødsel i vand. Vand kan dulme smerterne og generelt få den fødende til at slappe mere af. Stadig flere hospitaler tilbyder fødsel i vand. Der er oprettet særlige fødestuer med store badekar, hvor der er plads til, at den fødende kan ligge. En fødsel i vand kan dog også foregå hjemme. Typisk vil det kommende forældrepar inden dagen for deres fødsel få udleveret et kar, som kan opstilles i hjemmet. En fødsel i hjemmet foregår altid under ledelse af en uddannet jordemoder.

Hvordan forbereder du dig til din fødsel?
Hvilken tilgang og forberedelse man foretrækker til sin fødsel er naturligvis en smagssag. Det kan være vanskeligt at afgøre, hvilken type fødsel man ønsker, hvis det er første gang, man er gravid. For langt de fleste kvinder ender den reelle fødsel med at være meget anderledes, end den fødsel de havde i tankerne. Uanset hvad er det dog en god idé både mentalt og fysisk at forberede sig på den store opgave, som en fødsel under alle omstændigheder er. Det kan sammenlignes med at gå op til en eksamen: Jo mere forberedt man føler sig, jo mindre risiko er der for stor nervøsitet.

Tags: , , , , ,



Pages

Categories