Adoption vil sige, at et par eller en enlig forælder påtager sig forældrerollen overfor et barn, der ikke er vedkommendes eget. En adoption giver adoptivforældrene samme rettigheder og forpligtigelser som biologiske forældre. Det vil sige, at en adoption giver de nye forældre fuld forældremyndighed over barnet.
To typer adoption
Der findes to former for adoption, nemlig fremmed adoption og ikke-fremmed adoption. Fremmed adoption vil sige, at adoptivforældrene ikke kender barnet i forvejen. Fremmed adoption kan både omhandle et dansk og et udenlandsk barn. Ikke-fremmed adoption dækker over en adoption, hvor barnet og adoptivforældrene kender hinanden i forvejen. Ikke-fremmed adoption kaldes også for familie adoption.
Rettigheder og forpligtelser
Ved en adoption ophører alle retslige forhold mellem barnet og de biologiske forældre. Det betyder blandt andet, at forsørgelsespligt og arveret ophører mellem barnet og de biologiske forældre. Efter en godkendt adoption er det adoptivforældrene, der har forsørgelsespligt og dem, som barnet har arveret efter. Børn over 12 år skal give samtykke til adoption. Børn under 12 år inddrages i det omfang, der kan lade sig gøre. Dette indebærer som oftest en samtale i statsforvaltningen, hvor barnet har mulighed for at udtrykke sin mening om en eventuel adoption.
Godkendelse til adoption
For at blive godkendt til en adoption, skal adoptivforældrene opfylde nogle generelle krav og betingelser, erklæres som egnede og derefter deltage i et forberedende kursus til adoption. Det er adoptionssamrådet i jeres statsforvaltning, der står for godkendelsen. Det vigtigste princip ved adoption er, at den skal være til gavn for barnet. Derfor er kravene og de indledende undersøgelser før en adoption forholdsvis omfattende.
Krav
Nogle af de krav, der skal opfyldes for at blive godkendt til adoption er, at ansøgeren/ansøgerne normalt skal være fyldt 25 år. Der må højst være 40 år mellem barnet og ansøgeren. Samboende ansøgere skal have boet sammen mindst 2½ år og være gift. Yderligere krav for godkendelse til adoption er et fysisk og psykisk godt helbred, en egnet bolig, en sund økonomi og en ren straffeattest. Både enlige og samboende kan søge om adoption. Ved vurderingen af enlige lægges der vægt på, at vedkommende har særlige kvalifikationer, der gør ham eller hende egnet til adoption, herunder ansøgerens kontakt til familie og øvrige netværk.
Familie adoption
Ved den såkaldte ikke-fremmede adoption, også kaldet familie adoption er der mulighed for at søge om adoption af en ægtefælles barn, et barnebarn, en søskende, en niece/nevø, et plejebarn eller et barn af forældre, som ansøgeren har et nært forhold til. Ved ikke-fremmed adoption skal ansøgningen stiles til statsforvaltningen, der hvor I bor. Denne type adoption stiller overordnet de samme krav til ansøgeren som den fremmede adoption, dog kan der gives dispensation for eksempelvis reglen omkring 40 års aldersforskel.
