Hvilket puslebord skal man vælge

Skån din ryg med det rette puslebord

Få en sundere arbejdsstilling og praktisk opbevaringsplads med et puslebord. Venter du barn, er det en fornuftig investering med et puslebord. En baby skal skiftes mange gange i døgnet, og det har derfor stor betydning, hvilket arbejdsstilling det foregår i. Et puslebord er designet, så det har en god højde i forhold til moderens ryg. Derudover er det tilstrækkeligt langt og bredt til, at barnet ligger sikkert og behageligt. Her på siden kan du finde råd til, hvordan du vælger det bedst mulige puslebord.

Er det nødvendigt med et puslebord?
Det er ikke decideret nødvendigt at have et puslebord. Man kan sagtens skifte sit barn på gulvet eller på et håndklæde i sengen. Et puslebord er dog en stor fordel at have, da det giver nem og komfortabel adgang til at placere barnet i en god arbejdshøjde. Derudover giver et puslebord let adgang til de mest nødvendige pusleting, såsom vaskebalje, vaskeklud, babypudder, zinksalve med mere.

Hvilket puslebord skal man vælge
Et puslebord kan fås i mange størrelser og modeller. Du kan vælge et let puslebord, som kan flyttes omkring og eksempelvis placeres i en brusekabine eller et pulterrum. Du kan også få et smart sammenklappeligt puslebord, som kan monteres på væggen, og som dermed sparer meget gulvplads. Endelig kan du vælge et puslebord udformet som en kommode, hvor der er masser af opbevaringsplads. Hvilken type puslebord du skal vælge, kommer først og fremmest an på, hvor meget plads I har i hjemmet. De to første modeller er praktiske til hjem med begrænset plads, mens den sidste løsning kan være den helt rigtige, hvis jeres puslebord eksempelvis skal stå på børneværelset, hvor der er god plads.

Tommelfingerregler
Uanset hvilket puslebord I vælger, er der en række tommelfingerregler, som det er godt at være opmærksom på. For det første bør I vælge et puslebord, som er robust, så der ikke er risiko for, at det klapper sammen, vælter eller falder ned fra væggen, mens barnet ligger på det. For det andet bør jeres puslebord have kanter hele vejen rundt, så barnet ikke kan trille ud til siden og falde ned. Derudover er det økonomisk fordelagtigt at vælge et puslebord med god plads. På den måde kan barnet have glæde af sit puslebord i flere år. Sidst men ikke mindst bør I tjekke om jeres puslebord er mærket med EN1221 + årstal. Det betyder, at jeres puslebord lever op til gældende europæiske standarder.

Andre gode råd
Det er en god idé at købe og indrette puslebord allerede inden barnet kommer til verden. Særligt de første måneder er der en enorm mængde tøj- og bleskift, og det kan lette jeres hverdag betydeligt med et praktisk og velindrettet puslebord, som rummer alle de ting, I skal bruge til at skifte ble. Sørg for rene bleer, stofbleer, vaskebalje og rent tøj. Med til jeres puslebord kan I også købe en puslepude, som gør det behageligt for barnet at ligge ned. Sørg for at vælge en puslepude med aftageligt betræk. Vælger I et stationært puslebord udformet som en kommode, kan I med fordel vælge en af de modeller, hvor den øverste plade kan skrues af. På den måde kan jeres puslebord fungere som en almindelig kommode, når barnet bliver større.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 7.2/10 (9 votes cast)
Hvilket puslebord skal man vælge, 7.2 out of 10 based on 9 ratings

Tags: , , ,

  • jens
    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

    Væghængte pusleborde, der spares plads og med hylder til opbevaring, bla SANIform har dem